Endelig! Et års forberedelser er slut. Kæresterne og sønnerne har fået det sidste kys, fortøjningerne er sluppet, og nu er det alvor for de 11 kvinder, der udfordrer mændene i verdenes hårdeste kapsejlads.
">SMUGKIK: Her kan du se de 11 seje kvinder på youtube
Spændingen og rastløsheden var til sidst til at skære i blandt de 11 kvinder, der udfordrer mændene i Volvo Ocean Race, verdens hårdeste kapsejlads. På Team SCAs magentafarvede båd, der de sidste uger op til afrejsen sidste weekend lå side om side med den danske Vestas-båd i den spanske middelhavsby Alicante, er der udelukkende kvinder om bord. Nu har båden sat kurs mod Cape Town i Sydafrika, og det vil tage op mod tre uger, før kvinderne igen kan lægge sig til rette i en seng, tage et brusebad eller sætte tænderne i en frisk frugt. Men det er de helt med på. De er jo konkurrencemennesker!
–Det er lidt uvirkeligt, at vi skal være væk i hele ni måneder. Vi har haft fokus på det så længe nu, og vi har gjort alt for at forberede os. Men om vi så havde endnu et helt år at træne i, ville vi nok ikke stå meget bedre rustet: Der vil altid opstå uforudsete situationer, som vi ikke kan gardere os mod, og der nok dem, jeg frygter mest, siger holdets næstkommanderende, australske Liz Wardley, der er den mindste på holdet, men til gengæld et bomstærkt muskelbundt!
Liz og resten af holdet har lavet benhård styrketræning i næsten et år for at kunne bakse med det tunge udstyr ombord.
Helt frem til afrejsen rendte deltagerne til forskellige specialkurser. De har alle individuelle opgaver ombord: Nogle skulle nå at opbygge et minimum af medicinske færdigheder, så de kunne tage sig af diverse sygdomme og skader undervejs – med racets rigtige læger med på sidelinjen via satellitforbindelse. Andre lærte sig mere ingeniøragtige færdigheder, så de kan fikse diverse skader på båden osv.
Også 41-årige Carolijn Brouwer fra Holland trippede for at komme afsted. – Vi er så motiverede og tændt, og vi er alle sammen så stærke og sunde, som vi kan blive, fortalte hun til I FORM.
Da Team SCA lagde fra kaj, måtte Carolijn sige farvel til sin lille søn, som barnepigen Anita passer, mens mor er på havet. Op til 25 dage af gangen. Barnepigen og sønnen bruger familiens hjem i Holland som base, men rejser ud og møder Carolijn i alle de havne, hvor racedeltagerne lægger til. - Jeg regner med, at min søn og Anita står klar til at tage imod mig, hver gang vi kommer i havn, siger hun.
Carolijn kommer ikke i kontakt med ham til daglig, når hun er på havet. Hun må højst sende ham en mail om ugen.
-Jeg har lavet en lille fotokollage af ham og lamineret den, så den ikke bliver ødelagt af vand. Jeg får nok ikke tid til at kigge så meget på den, men bare det, at jeg ved, jeg har den, betyder enormt. Jeg er god til at holde moderfølelser og sejlsport adskilt: Når vi sejler kapsejlads, så er jeg 100 procent koncentreret om det, og sådan skal det være.
Også Carolijns mand følger med den gigantiske karavane af mennesker og udstyr, der møder Volvo Ocean-bådene, efterhånden som de når verden rundt. Han er lige som hun elitesejler og ved, hvad det vil sige at være fokuseret på en stor sportslig præstation.
Selv om teamet har trænet hårdt helt frem til race-dagen, blev de alle lidt forsigtige til sidst. De ville helst ikke risikere at blive skadet og sat af holdet så tæt på deadline. To reserver stod klar til at springe ind, hvis en af deltagerne skulle falde fra i sidste øjeblik. Bl.a. var de lidt bekymrede, da deres træner blev småsløj, for ingen ville smittes med noget influenzalignende nu!
Carolijn var nu ikke så bange: – Jeg er jo mor. Så har man som regel et knaldgodt immunforsvar. Så jeg benyttede den sidste ventetid til at hygge med min familie, sove godt og spise godt, inden jeg skulle til at leve med astronautkost de næste mange uger.
