Det er vildt, hvad folk gladelig har forsøgt sig med gennem tiden for at smelte de overflødige kilo af kroppen. Cigaretter, babymos og amfetamin er blot nogle af de groteske eksempler. Læs om tidens mest bizarre diæter, og hvorfor din krop vil trygle dig om ikke at afprøve dem.
Starten af 1900-tallet
Slankeguruen Horace Fletcher opfandt en populær kur, der gik ud på at gennemtygge maden, indtil det blev en flydende masse. Så var det bare at læne hovedet tilbage og lade massen glide ned i halsen, mens resterne i munden blev spyttet ud. Hver bid skulle tygges mindst 32 gange, men nogle fødevarer krævede endnu mere tyggearbejde for at blive flydende.
Problem: Egentlig havde Fletcher fat i noget, for at tygge maden grundigt og spise langsomt giver en bedre mæthedsfornemmelse. Men han tog den alt for langt ud med sine bizarre regler.
1920'erne
Den amerikanske tobaksindustri fandt i 1920'erne på et smart salgstrick, nemlig at fremhæve cigaretters slankende effekt. ”Snup en Lucky i stedet for et stykke slik,” lød budskabet fra Lucky Strike, og antallet af kvindelige rygere eksploderede. Det er senere kommet frem, at flere tobaksgiganter tilsatte stærke appetitdæmpende stoffer til cigaretterne for at gøre rygning attraktivt for folk, der gerne ville tabe sig.
Problem: Tanken om, at man kan ryge sig slank, er fatal. Selv om man måske smider nogle kilo af at pulse løs, øger man samtidig sin risiko for blandt andet kræft, hjerte-kar-sygdomme og kroniske lungesygdomme markant.
1930'erne
Grapefrugt morgen, middag og aften. Det er den simple opskrift på grapefrugtkuren, som siden 1930'erne har huseret i forskellige varianter. Kuren er i familie med ananaskuren, kålsuppekuren og en stribe andre slankekure, der er baseret på en enkelt eller ganske få fødevarer – de såkaldte monodiæter, der for alvor blev populære i 1970'erne.
Problem: Den ensidige kost fører til fejlernæring og øger din risiko for sygdom. Og mon ikke du også mister glæden ved grapefrugt for altid?
1940'erne
Benzedrin, der var amfetamin i tabletform, blev oprindeligt brugt til at holde soldaterne vågne i krig, fordi det virker stærkt opkvikkende. I den brede befolkning fandt man dog hurtigt ud af at bruge pillerne som slankemiddel, fordi de undertrykker følelsen af sult. Effekten viste sig at være lille, og der var desuden langt flere bivirkninger ved pillerne end fordele.
Problem: Stoffet gør folk afhængige og medfører hjerte- og søvnproblemer og i værste tilfælde hallucinationer og paranoia.
1964
Budskabet var for godt til at være sandt, da Robert Cameron i 1964 udgav bogen Drinking Man’s Diet. Cameron mente – som så mange før og efter ham – at kulhydrater skulle undgås, men valgte til gengæld at pumpe slankekuren op med alkohol. Gin, vodka, whisky og lignende indeholder meget få kulhydrater, så det kan man roligt fortsætte med og alligevel tabe sig, lød forklaringen.
Problem: Et stort alkoholforbrug øger risikoen for en række alvorlige sygdomme og slanker bestemt ikke, da alkohol er proppet med kalorier.
1976
Drik dig tynd, lyder filosofien bag lemonadekuren, som for alvor slog igennem i 1976. Fidusen består i at spise absolut ingenting, men udelukkende drikke lemonade med vand, ahornsirup, cayennepeber og citronsaft i 10 dage. Det giver et kalorieunderskud, der batter, så kuren gav klart nok en god effekt på den korte bane.
Problem: I starten vil du blive træt, uoplagt og få hovedpine af kuren, og i det lange løb vil den mindske din muskelmasse og tære på dine organer. Kuren mangler i den grad også vitaminer, mineraler og protein.
1990'erne
Peter D’Adamos bog Eat Right 4 Your Type blev en kæmpe bestseller i 1996. Budskabet er, at vores blodtype bestemmer, hvilke fødevarer der er bedst for vores sundhed, og hvilke vi skal holde os fra. For eksempel skal folk med blodtype 0 spise mange proteiner, men holde sig fra mejeriprodukter og korn.
Problem: Der er ingen fare ved diæten, men der er heller intet bevis for, at blodtypeteorien passer. Derfor virker den mest som et forsøg på at narre overvægtige og tjene på det.
2010'erne
Hollywood er altid et godt sted at kigge efter gakkede slankekure. Stjerner som Jennifer Aniston og Reese Witherspoon har ifølge rygterne prøvet babymoskuren med succes, hvilket har fået en masse kvinder til at gøre det samme. Kuren er lige så skør, som den lyder: Erstat et eller flere af dine måltider med babymad, altså mos på glas.
Problem: Babymos er ikke voksenmad, og du går glip af vigtige næringsstoffer, hvis det fylder det meste af din kost. Visse typer mos indeholder desuden rigtig mange kalorier pr. gram, så spiser du samme mængde som normalt, tager du nok nærmere på. Manglen på både protein og tyggearbejde vil få din mave til at skrige af sult.
