8 uger med I FORM Ny start: "Min sukkertrang er væk"
Christina har fulgt onlineforløbet Ny starts 6 principper og opnået et vægttab på 8 kilo, fået mere energi og mindre lyst til sukker. Her kan du læse om hendes erfaringer og mange gevinster.
Christina har fulgt onlineforløbet Ny starts 6 principper og opnået et vægttab på 8 kilo, fået mere energi og mindre lyst til sukker. Her kan du læse om hendes erfaringer og mange gevinster.
“Jeg føler en lethed i min krop, som jeg ikke har haft før, ligesom jeg har fået meget mere energi til min træning,” siger en glad Christina Kaja Skaaning Nørager, der med egne ord endelig er kommet af med sin “forbandede sukkertrang”.
Og selvom Ny start-principperne ikke indebærer et forbud mod sukker, har Christina valgt at indføre sit eget.
“Det er nødvendigt for mig at være striks her, så når jeg fx går i biffen, er det med en pose æbletern og lidt nødder – og her kører hånden også helt fint! Åbner jeg først op for slik, er jeg bange for, at jeg bliver afhængig igen,” siger hun.
Christina gik i gang med Ny start for at tabe sig, og sammen med kostprincipperne satte hendes flittige Spinning og TRX-træning gang i vægttabet. Efter otte uger havde hun tabt fem kilo, og siden er der røget tre mere.
“Det er jo ikke raketvidenskab, hvordan man skal spise for at tabe sig – jeg har bare svært ved at gøre det på egen hånd. Og Ny start tiltaler mig meget, fordi det netop ikke er en kur, men en kostomlægning, der både virker overskuelig og ikke er så skrap,” siger hun.
Ud over et farvel til sukker var den største forskel for Christina, at hun skulle skrue gevaldigt op for det grønne, som forløbet lægger op til.
Tilmeld dig I FORM Ny start her!
“Før spiste jeg ikke rigtigt grøntsager til frokost – men det har jeg nu haft meget fokus på. Jeg synes dog stadig, at det er lidt svært med det grønne om morgenen. Nogle gange har jeg spist havregrød med revne gulerødder i, og ellers er det som regel havregryn med masser af blåbær og lidt mandler,” fortæller Christina, der også er begyndt at spise mindre oksekød.
“Det kom bag på mig, hvor usundt det røde kød er, så det har vi skåret ned på. I stedet har vi fået øjnene op for flere vegetarretter og spiser nu flere bælgfrugter og quinoa og mindre ris og pasta,” siger hun.
LÆS OGSÅ: 3 myter om vegetarmad