Hvad sker der i kroppen?

- når du træner og spiser efter fedtforbrændingsplanen?

Kostens effekt

  • Sundt fedt:Sender mæthedssignaler til hjernen, fordi dens behov for essentielt fedt tilgodeses.
  • Protein: Sender masser af mæthedshormoner til hjernen og løfter forbrændingen markant, når kroppen skal omsætte dem til noget brugbart.
  • Mad med fast konsistens:Giver tænderne noget at tygge i. Det bevirker, at der sendes mæthedssignaler til hjernen.
  • Sundt fedt: Indkapsler kulhydraterne og nedsætter hastigheden, hvormed de sendes ud i blodet.
  • Fibre: Fylder godt op i mave og tarme og skaber mæthedsfornemmelse.
  • Hyppige måltider: Stabilisering af blodsukker/energiniveau ved kun at give moderate blodsukkerstigninger og dyk hen over dagen.

Træningens effekt

  • Hverdagsaktivitet:Fylder minimalt i dagligdagen, men forbrænder stadig en masse kalorier efter “mange bække små”-princippet.
  • Intervaltræning:Din kondition forbedres og dermed evnen til at forbrænde fedt. Det betyder på sigt mindre sult i kølvandet på træningen.
  • Udholdenhedstræning: Smelter fedt fra depoterne uden at skabe nævneværdigt mere sult, fordi kroppens begrænsede kulhydratdepoter ikke tømmes.
  • Styrketræning: Øger muskelmassen. Dermed stiger hvilestofskiftet 24 timer i døgnet.
  • Intervaltræning:
    I døgnet efter hård træning er der en høj efterforbrænding, mens kroppen sunder sig.

Tænk positivt

Fedtforbrænding er en fysiologisk proces, men det betyder ikke, at du kan ignorere den mentale side, for i sidste ende er det din motivation, der afgør, om du træner og spiser efter anvisningerne.

Du kan med fordel øve dig i at tænke positivt. I stedet for at fokusere på de mange fravalg, som er en nødvendig del af fedtforbrændingsstrategien, kan du øve dig i at se lyst på de mange tilvalg, som strategien giver dig.

Du må fx:

  • Spise dig mæt i en masse gode grønsager.
  • Løfte madens smag og konsistens med lækre olier, kerner, oliven og avocado.
  • Svælge i marinerede kyllingebryster, magre kødudskæringer og alverdens fisk.
  • Nyde den skønne fornemmelse af en krop, der er herligt træt efter træning.
  • Glæde dig over samværet med træningsvennerne.
  • Dele skønne naturoplevelser, når du går en rask tur med kolleger og venner.