Kulhydrater til vægttab?

Se svaret fra kosteksperten på iform.dk.

Spørgsmål

Skal jeg spare på kulhydrater, hvis jeg vil tabe mig?

Svar

Hvis du vil tabe dig, skal du skære ned på mad med koncentrerede kulhydrater (dvs. antal kulhydrater pr. 100 g). Typiske kilder er tørret frugt, sodavand og slik.

Fedtfattig kost med mange af de rigtige kulhydrater vil til gengæld kunne give dig et vægttab på 3-4 kilo i løbet af nogle måneder. Du kan forbedre kostens slankende effekt ved at spise flere proteiner, og øge fiberindtaget. Gode fiberrige kulhydratkilder er grove grønsager og fuldkorn.

Mad- og drikkevarer med mange kulhydrater er meget forskelligt sammensat. Derfor er der stor forskel på, hvor mæt du bliver af dem.

Hvis du skal tabe dig, skal du holde dig til de mest mættende kulhydrater, som du kan se øverst på listen herunder. Hvis du derimod vil vedligeholde den vægt, du allerede har, kan du godt tillade dig også at snuppe moget af maden længere nede på listen over kulhydratrige og fedtfattige fødevarer.

  • Grønsager

  • Havregrød

  • Frisk frugt

  • Kartofler

  • Tørrede bælgfrugter

  • Fuldkornsbrød

  • Havregryn

  • Bananer

  • Pasta, ris og bulgur

  • Lyst brød

  • Cornflakes

  • Tørret frugt