Denne type cardio-træning forbrænder flest kalorier
Hvilken type cardio-træning skal du kaste dig over, hvis målet er at forbrænde flest muligt kalorier? Svaret finder du her!
Hvilken type cardio-træning skal du kaste dig over, hvis målet er at forbrænde flest muligt kalorier? Svaret finder du her!
Det er ikke helt ligegyldigt, hvilken form for cardio-træning du vælger, hvis dit mål er at forbrænde så mange kalorier som muligt. Nedenfor kan du se, hvad de forskellige træningsformer forbrænder.
Konditionstræning bør dog ikke stå alene. Det mest optimale er faktisk en kombination af cardio-træning og styrketræning. Tung og hård styrketræning øger nemlig din muskelmasse, og jo større muskelmasse, jo højere bliver din generelle forbrænding i døgnets 24 timer.
Det optimale træningsprogram til at øge din forbrænding er derfor et mix af hård styrketræning og konditionstræning. Høj intensitet i begge træningsformer giver desuden en høj efterforbrænding.
Herunder har vi estimeret hvad 5 minutters aktivitet med de forskellige træningsformer (for en person på 65 kg) ca. giver på forbrændingsbarometeret.
Løb med ca. 9,5 km/t: 53 kcal.
Mountainbike: 46 kcal.
Dans: 42 kcal.
Step-maskine: 41 kcal.
Spinning: 37 kcal.
Landevejscykling: 37 kcal.
Stand up paddle: 33 kcal.
Svømning: 31 kcal.
Badminton: 30 kcal.
Crosstrainer: 27 kcal.
Tennis: 27 kcal.
Ro-maskine: 26 kcal.
Hurtig gang: 23 kcal.
Transportcykling: 22 kcal.
Poweryoga: 22 kcal.
Moderat gang: 19 kcal.
Yoga: 14 kcal.
Rolig gang: 11 kcal.