Hvad er min fedtprocent?

Du kan selv udregne din fedtprocent med en såkaldt fedttang.

Kvinde måler taljen med målebånd som alternativ til BMI

HVOR SKAL FEDTPROCENTEN LIGGE? En fedttang kan være et godt redskab til at måle fedtprocent

© wichmann+bendtsen

Du kan regne din fedtprocent ud ved hudfoldsmålinger. En indikation af kropsammensætningen opnås ved at måle procentdelen af fedt i kroppen. Den bedste metode til selv at kunne følge ændringer i din fedtprocent, er ved at foretage hudfoldsmålinger, hvor du anvender en såkaldt fedttang.

Dette kan eksempelvis være en 4-punktsmåling, som udføres ved at måle tykkelsen på fire hudfolder på henholdsvis triceps, biceps, over hoftekarmen og under skulderbladet. De sammenlagte målinger omsættes ved hjælp af en tabel til en procentsats.

LÆS OGSÅ: [Hvad er en normal fedtprocent for kvinder og mænd?(https://iform.dk/vaegttab/hvor-hoej-maa-min-fedtprocent-vaere)

Fedttang

En fedttang skal overholde nogle bestemte standarder mht. hvor hårdt den klemmer og hvordan enderne af fedttangen ser ud.

En professionel fedttang (skinfold caliper) koster normalt flere tusinde kroner. Heldigvis kan du mange steder på nettet erhverve dig billigere fedttænger. Disse billige udgaver er lavet af plastik, men de er næsten ligeså gode som en professionel fedttang. Til gengæld er de formler og tabeller der følger med de billige fedttænger sjældent særligt gode.

Anvendte og anerkendte formler

De mest anvendte og anerkendte formler er 4-punkts målingen af Durnin & Womersley og 3- eller 7-punkts målingen af Jackson & Pollock

Durnin & Womersley

Durnin & Womersley er generelt den bedste formel til de fleste mennesker. Dette er desuden også den formel, der anvendes på Team Danmarks testcentre. Formlen har en tendens til at overestimere fedtprocenten med 2-3 % hos meget magre personer.

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3308342/

Jackson & Pollock

Jackson & Pollock formlerne er bedst egnede til folk med en relativt lav fedtprocent. Disse formler har en tendens til at give for lave fedtprocenter, men dette er individuelt og afhængigt af hvorledes ens fedtfordeling er. Umiddelbart skulle man tro, at 7-punktsmålingen er bedre end 3-punkts målingen, men faktisk giver de næsten altid samme resultat.

Hvordan bruges fedttangen i praksis?

Du bør få en ven/træningspartner/kæreste eller lignende til at lave målingerne, og det bør være den samme person, der laver målingerne hver gang. Brug tommel- og pegefinger til at trække en hudfold ud. Klem ikke hårdere end nødvendigt. Lav målingen 1 cm ved siden af fingrene. Lav aflæsningen af tangen inden for 3 sekunder.

Hvad skal fedtprocenten være?

Den ideelle procentfordeling mellem fedt og fedtfri masse (muskler, knogler, vand og indvolde) er ikke den samme for mænd og kvinder. For kvinder bør fedtprocenten ligge mellem 18-30 %. Mænd bør have en fedtprocent mellem 10-20 %.

En meget lav fedtprocent er ikke sundt!

Kroppen har brug for en vis mængde fedt for at kunne opretholde en række essentielle opgaver. Bl.a. vil din hormonbalancen påvirkes af en for lav fedtprocent. Specielt for kvinder kan det have alvorlige og uoprettelige konsekvenser; menstruationen udebliver, og det kan blive svært at blive gravid på et senere tidspunkt.

LÆS OGSÅ: Hvad siger mit BMI-tal om min sundhed?