Disse trusser er bedst til træning
Det er faktisk ikke lige meget, hvilke trusser du træner i. Vælger du de forkerte, kan de irritere og distrahere dig under træningen og endda give uønskede bakterier og infektioner i underlivet.
Det er faktisk ikke lige meget, hvilke trusser du træner i. Vælger du de forkerte, kan de irritere og distrahere dig under træningen og endda give uønskede bakterier og infektioner i underlivet.
Hvilke trusser er bedst at træne i?
Det korte svar er naturligvis dem, du har det bedst i. Alligevel er det ikke helt ligegyldigt, hvad du har på under dine træningstights, når du sveder og giver den gas til træning. Til det formål har du brug for åndbart undertøj, der sidder godt og ikke irriterer undervejs. Desuden kan du nemt komme til at udsætte dig selv for uønskede bakterier og infektioner, hvis du vælger den forkerte slags trusser til træning. Læs nedenfor, hvordan du undgår det.
LÆS OGSÅ: Løbetights – sådan vælger du de rigtige
Vi anbefaler selvfølgelig, at du investerer i nogle rigtige sportstrusser, der er åndbare og smidige. Foretrækker du alligevel dem fra skuffen, er der nogle bestemte, du bør gå efter, og nogle andre du skal holde dig fra.
Trussen kan bringe bakterier fra bagenden mod fronten, når du bevæger dig, og det øger risikoen for en urinvejsinfektion.
Hvis dit undertøj er slidt, kan elastikken trænge igennem, og det kan potentielt føre til kontakteksem. Det samme er tilfældet, hvis modellen er beklædt med flæser langs trussekanten.
Gå efter en model, der sidder godt, gerne en hipstermodel, så trusserne ikke kravler op undervejs.
Begge materialer suger fugt til sig og øger risikoen for infektioner. Gå i stedet efter trusser, der er lavet af bomuld, men allerhelst lycra, der ud over at være svedabsorberende lader huden ånde.