Vuggen

Her viser vi dig, hvordan du udfører yogaøvelsen vuggen optimalt. Du får også tips til, hvordan du justerer kroppen, så øvelsen bliver så effektiv og skånsom som muligt.

Kvinde laver yogaøvelsen vuggen

VUGGEN Strækker og løsner op i musklerne i og omkring hofterne.

© Jakob Helbig

Her gavner øvelsen

  • Strækker og løsner op i musklerne i og omkring hofterne.
  • Smidiggør hofteleddene.
  • Strækker ballemuskulaturen og musklerne ned langs bagsiden af benene.
  • Masserer de indre organer og beroliger nervesystemet.

Sanskrit-navn: Hindolasana

Vuggen – sådan gør du

Kvinde laver yogaøvelsen skrædderstilling
© Jakob Helbig

Udgangsposition:

Skrædderstilling – sid med krydsede ben.

Kvinde laver yogaøvelsen vuggen
© Jakob Helbig

Bevægelse:

  • Mærk ballernes kontakt med gulvet, og gør dig lang i ryggen.
  • Sænk skuldrene.
  • Tag fat om højre underben med begge hænder.
  • Brug hænderne til at løfte benet op.
Kvinde laver yogaøvelsen vuggen
© Jakob Helbig
  • Placér højre fod i venstre albueled og højre knæ i højre albueled.
  • Flet fingrene.
  • Vug langsomt benet fra side til side.
  • Hold en rolig og fokuseret vejrtrækning.
  • Send underbenet tættere på brystet på hver udånding.
  • Hold stillingen i 10 dybe vejrtrækninger.
  • Sænk forsigtigt benet, og gentag derefter øvelsen til modsatte side.
Newsletter background