Hunden med hovedet op

Her viser vi dig, hvordan du udfører yogaøvelsen hunden med hovedet op optimalt. Du får også tips til, hvordan du justerer kroppen, så øvelsen bliver så effektiv og skånsom som muligt.

Kvinde laver yogaøvelsen hunden med hovedet op

HUNDEN MED HOVEDET OP Strækker brystet og lungerne, skuldrene og maven.

© Jakob Helbig

Her gavner øvelsen

  • Styrker rygsøjlen, armene og håndleddene.
  • Strækker brystet og lungerne, skuldrene og maven.
  • Stimulerer de indre organer i maveregionen.
  • Kan lindre træthed.
  • Forbedrer kropsholdningen.

Sanskrit-navn: Urdhva Mukha Svanasana

Hunden med hovedet op – sådan gør du

Kvinde laver yogaøvelsen hunden med hovedet op
© Jakob Helbig

Udgangsposition:

  • Lig på maven med panden i gulvet og armene langs siderne.

Bevægelse:

  • Læg fødderne parallelt med en smule afstand imellem, og placér fodryggene i gulvet.
  • Bøj albuerne, og placér hænderne i gulvet ud for brystet.
  • Spred fingrene, og pres håndfladerne let ned i gulvet.
Kvinde laver yogaøvelsen hunden med hovedet op
© Jakob Helbig
  • Tag en indånding, og løft overkroppen fri af gulvet på udåndingen.
  • Pres fra med dine hænder og arme. n Send skuldrene tilbage og brystet frem.
  • Du kan blive her eller – hvis det føles behageligt i kroppen – løfte knæene fri, så du hviler på fodryggene.
  • Hold stillingen i 5 vejrtrækninger, inden du sænker kroppen tilbage i gulvet.
  • Kom evt. tilbage i barnets stilling for at give ryggen et modsatrettet stræk.
  • Gentag 3-5 gange.