Så hurtigt får du et snowboard til at lystre
Benene arbejder synkront, og man glider sidelæns ned, men selv om det ser svært ud, er snowboard generelt hurtigere at lære end alpinski.
Benene arbejder synkront, og man glider sidelæns ned, men selv om det ser svært ud, er snowboard generelt hurtigere at lære end alpinski.
Det stiller dog store krav til håndled og skulderled, når du fx falder eller skal rejse dig op, så træn musklerne her ekstra godt.
Træner:
Alle mavens muskler med fokus på de skrå, musklerne på forsiden af hofterne og lændens muskler.
Udgangsstilling:
Læn lænden imod en sammenrullet måtte. Spænd maven, og placer hænderne bag ørerne.
Øvelsen:
Roter overkroppen så meget fra side til side som muligt uden at flytte bagdelen på gulvet. Gentag: 10-20 gange. Hold en pause, og lav 1-2 sæt mere.
Træner:
Arme og skuldre, bryst, mave og rygmuskler.
Udgangsstilling:
Stil dig på alle fire med knæene oven på to altmuligklude. Placer hænderne lidt bredere end skulderbreddes afstand. Skub hænderne aktivt ned mod underlaget, og hold hovedet i naturlig forlængelse af rygsøjlen, så du kigger ned i gulvet. Spænd maven.
Bevægelsen:
Bøj ned i armene, samtidig med at knæene skubbes bagud, så hoften strækkes ud. Stræk armene, og træk knæene ind til udgangsstilling igen.
Gentag:
10-15 gange. Hold en pause, og lav et sæt til.
Træner:
Balance- og reaktionsevnen, forsiden af lårene, balder og baglår, ankler og lægge.
Udgangsstilling:
Stå foran en sammenrullet måtte med god kropsholdning. Spænd
mavens muskler.
Øvelsen:
Bøj let ned i knæene, hop op på måtten, og land i en dyb knæbøjning. Stræk benene, så hurtigt du kan, og hold balancen, mens du tæller til 5. Gå ned fra måtten, og start forfra på øvelsen.
Gentag:
10-20 gange. Hold en pause, og lav 2-3 sæt til.