Så meget forbrænder trapperne

Trappetræning giver et seriøs træningsbonus i hverdagen - trin for trin.

Din topform er lige på trapperne

Er tanken om de mange trapper op til din lejlighed på 4. sal nok til, at du arbejder over eller køber ind til resten af ugen på vejen hjem, bare for at udskyde de 92 dræbende trin, der nådesløst venter på dig?

Trinene i din opgang gemmer på særdeles effektiv træning, der giver flad mave, spændstige balder og en kondition, der gør det svært at stoppe opturen på 4. sal. Bor du i et hus uden trapper, skal du næsten være misundelig.

Hvis du som utrænet flytter i etageejendom og begynder at tage trappen, vil din kondition stryge i vejret. Skal du fx gå på trapper i en time om ugen, vil din hvilepuls falde ét slag pr. minut i hver af de første 10 uger.