5 TIPS: Sådan skåner du din krop, når du træner

Træning er som udgangspunkt sundt og godt. Men hvis vi ikke lytter til kroppen, når den siger fra, risikerer vi at overbelaste kroppen unødigt. Her får du 5 gode råd til at skåne din krop, når du træner.

Kvinder løber på løbebånd

LAVER DU ALTID DE SAMME TING TIL TRÆNING? Skån kroppen ved at variere din træning.

© iStock

1. Restituér

Der findes ingen gylden hvileregel, men generelt er det en god idé ikke at tæske de samme muskelgrupper to dage i streg. Du risikerer, de bliver modtagelige over for skader.

Mærk efter, om kroppen skal have pause en dag eller to. Det må ikke gøre for ondt i muskler, sener og led.

2. Giv kroppen den rette benzin

Din krop skal være tanket op med gode, mættende sager, så du har energi og overskud til at træne, og så du ikke kaster dig over en masse junk, når du er færdig.

Spis derfor godt med frugt og grønt og ellers lidt af det hele – både proteiner, kulhydrater og fedt – med måde. Mange sværger til barer og shakes før og efter træning, men det er lige så fint at stille sulten med almindelig god og sund mad.

Sådan skal du spise, når du træner

3. Variation, variation, variation ...

Du belaster kroppen unødigt, hvis du altid laver de samme ting.

4. Luk øjnene

Prøv at lukke øjnene, når du fx laver en squat, et dødløft eller en mavebøjning. Så får du en god fornemmelse af, hvordan kroppen arbejder, og du træner din balance og kontrol. Mærk, hvordan bevægelserne udspringer fra din core og din bækkenbund, og hvordan dine muskler støtter op om din ryg. Det kræver, at du har godt styr på din teknik.

5. Vær til stede

Efterlader du hjernen derhjemme eller på arbejdspladsen, når du står med en vægtstang i hænderne eller er ude at løbe, får du ikke det maksimale udbytte ud af din træning, og i værste fald risikerer du at komme til skade, fordi du er ukoncentreret. Så vær i nuet, og prøv at glemme tanker og bekymringer til senere.

Artiklen blev bragt i I FORM nr. 9/2020