7 myter om kvinder og styrketræning
Der findes et hav af myter om, hvordan kvinder skal og ikke skal styrketræne. Få aflivet nogle af de mest sejlivede af slagsen her!
Der findes et hav af myter om, hvordan kvinder skal og ikke skal styrketræne. Få aflivet nogle af de mest sejlivede af slagsen her!
Der findes talrige myter om, hvordan kvinder helst skal styrketræne. Her afliver vi de mest sejlivede syv af slagsen, som du altså ikke behøver lade dig bremse af, når du styrketræner.
Ro på. Der skal altså ekstremt meget træning til for at opbygge store, svulmende muskler. Kvinder har slet ikke den hormonelle forudsætning for at komme til at ligne en bodybuilder, for vi producerer kun meget lidt mandligt hormon. Der er derfor ingen grund til at holde sig tilbage under din styrketræning.
Kvinder skal som udgangspunkt ikke styrketræne anderledes end mænd. Der kan være perioder i en kvindes liv, fx under en graviditet, hvor det er relevant at træne anderledes. Men handler det om at blive stærkere og øge forbrændingen, skal kvinder træne præcis som mænd. Pga. kvinders bredere bækken er det særlig vigtigt for os at være omhyggelige med at udføre alle benøvelser korrekt.
Nej, nej og atter nej! Du skal derimod øge modstanden, i takt med at dine muskler bliver stærkere, ellers opnår du ikke effekt af træningen. De sidste gentagelser skal i hvert sæt føles rigtig hårde – ellers har du for lidt vægt på.
Reelt set bliver musklerne ikke længere af styrketræning, for så ville de med tiden ikke passe til knoglerne. Derimod både styrkes og smidiggøres musklerne af styrketræning, og det betyder, at kroppen rettes ud og synes længere og rankere.
Det er en misforståelse, at maskiner er det bedste redskab til styrketræning. I en maskine trænes typisk kun få muskler ad gangen, og desuden får kroppen meget støtte fra sæder, ryglæn osv. Det betyder, at kroppen ikke skal stabilisere sig selv, hvorved mange muskler ikke behøver at arbejde. Træning, der stiller større krav til balance og stabilitet, er mere effektiv.
Vi bliver ikke stivere og tungere, end mænd gør. Og igen skal der rigtig meget styrketræning til for at blive stiv og tung. Dagen efter træning er det normalt at føle sig tung i lemmerne. Årsagen er restitutionen, der er i gang i kroppen. Desuden undgår du også at blive stiv og tung, hvis du træner alsidigt med både styrke- og konditionstræning.
Det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre! Du vil dog opleve, at kroppen forandres. Når musklerne ikke trænes, bliver de mindre, og fedtforbrændingen sættes ned. De fleste vil få mere fedt på kroppen, når træningen stopper, og den ikke erstattes af anden træning. Men det er altså "nyt" fedt, og ikke musklerne, som omdannes til fedt.