Skader kaffe min træning?
Se svaret fra kosteksperten på iform.dk.
Skal jeg holde igen med at drikke kaffe, når jeg træner regelmæssigt?
Undersøgelser har vist, at koffein styrker hjertet og musklerne ved at gøre sukker mere tilgængeligt i blodet og musklerne, så du præsterer bedre. Men desværre modvirker nogle af kaffens øvrige 200 forskellige stoffer koffeinens virkning, så en kop kaffe før træning gør dig ikke til en hurtigere løber eller cyklist. Skal du have fordel af koffeinen, skal den nemlig indtages ren.
Kaffen skader til gengæld heller ikke din fysiske præstation, så hvis du gerne vil nyde en kop kaffe, inden du træner, kan du sagtens gøre det. Du skal dog være opmærksom på, at koffein hæmmer kroppens insulinfølsomhed, så musklerne får sværere ved at genopbygge deres sukkerdepoter efter træning.
Derfor er det en god idé at spare på kaffen, dagen inden du skal træne intensivt, så musklerne får mulighed for at fyldes med sukker.
LÆS OGSÅ: Alt du bør vide om koffein og Kaffe kan gøre dig endnu sundere.