Bliv en hurtigere løber på 30 dage
Bliv hurtigere, stærkere og mere smidig med I FORMs 5 km løbeprogram, og se din løbetid skyde i vejret på kun 30 dage.
Bliv hurtigere, stærkere og mere smidig med I FORMs 5 km løbeprogram, og se din løbetid skyde i vejret på kun 30 dage.
På kun 30 dage kan du forbedre din løbetid, hvis du følger I FORMs løbeprogram. Alle kan være med, for programmet tager udgangspunkt i, hvad der er hurtigt og langsomt løb for dig.
Løbeprogrammet veksler mellem løb i 4 forskellige tempoer.
Langsomt: I dette løbetempo kan du tale i hele sætninger uden problemer.
Fart: I dette løbetempo kan du stadig tale, men kun i korte sætninger og med en pause imellem.
Hurtigt: Tempoet er nu så højt, at du kun kan fremstamme få ord.
Spurt: Du løber nu så hurtigt, som du overhovedet kan, i det antal minutter, som programmet siger. Du er så presset, at du ikke kan tale.
30-20-10: Du løber langsomt i 30 sek., hurtigt i 20 sek. og spurter i 10 sek. Det gentager du det nævnte antal gange uden pause imellem.