Lad bilen stå – 8 fordele ved at gå
Bliv motiveret til at gå mere i hverdagen: der er utallige sundhedsmæssige fordele ved at gå til og fra dagens aktiviteter.
Bliv motiveret til at gå mere i hverdagen: der er utallige sundhedsmæssige fordele ved at gå til og fra dagens aktiviteter.
40 minutters gang om dagen får hippocampus-centret i hjernen til at vokse med 2 pct. Det er bl.a. her, du husker. Du mindsker dermed risikoen for alzheimer.
5 timers gang om ugen reducerer risikoen for at udvikle brystkræft.
Blot 30 minutters frisk gang får dig i bedre humør. Går du 3-4 gange om ugen, beskytter du dig mod depression.
Så lidt som 15-30 minutters gang om dagen reducerer risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme med 10 pct.
2,5 timers gang om ugen reducerer risikoen for at udvikle type 2-diabetes med mere end 50 pct.
Et forhøjet blodtryk kan sænkes med 10 mm Hg, når du går. Har du et normalt blodtryk, kan det sænkes yderligere med 4 mm Hg.
Når du går, er en skøn sidegevinst, at du strammer op og smider de ekstra kilo – helt uden at gøre noget særligt for det.
En daglig gåtur på 4-5 km sænker kolesteroltallet og niveauet af triglycerid med 20-30 pct., så du ikke så let får åreforkalkning og blodpropper.