Tonet krop med ballet cardio

Vil du have en “ballerina body”, kommer du ikke uden om ballettræning. Derfor har innovative instruktører skabt holdundervisning, der bygger på øvelser fra ballet kombineret med styrke og kredsløbstræning.

Få intet mindre end en "ballerina body" med denne nye form for træning.

De nye balletinspirerede klasser – som Cardio Barre og Cardio Ballet – har fokus på at forme kroppen som en dansers, uden at man skal kende de mange tekniske begreber fra ballet. Ideen kommer (naturligvis) fra Hollywood, men klasserne er på vej til Europa.
TILBUD: I FORM + skøn danse-trænings-top fra Kari Traa

Hvordan virker det?

I Cardio Barre og Cardio Ballet træner man smidighed, styrke og kondition ved at blande grundtrin fra ballet, fx øvelser ved barren, med koreografi, der får pulsen op. Klasserne er specielt gode, hvis man vil styrke coremusklerne – altså ryg og mave – samt tone musklerne i ben og arme.

Hvad får man ud af det?

Resultatet er en tonet krop, rank holdning og styrket core. Fokus er på at forme kroppen, snarere end på danseglæde.

Fitness.dk overvejer at begynde at tilbyde Cardio Barre-klasser i deres fitnesscentre i Danmark.