Dans dig smuk og glad
Markedet for fitnessdans boomer, og der er masser af varianter at vælge imellem. Fælles for dem er, at de giver dig lange, slanke muskler, en god holdning og masser af styrke i mave- og rygområdet.
Markedet for fitnessdans boomer, og der er masser af varianter at vælge imellem. Fælles for dem er, at de giver dig lange, slanke muskler, en god holdning og masser af styrke i mave- og rygområdet.
Det vigtigste argument for at snøre danseskoene er, udover den fysiske træning, den livsglæde og lykkefølelse, som du får af at bevæge dig til musikken.
Du bruger hele kroppen igennem mange forskellige bevægelser. Variationen af bevægelser, frem og tilbage, fra side til side, op, ned og rundt osv., styrker din bevægelighed og styrken i dine led.
Dans er vægtbærende motion – dvs. du bærer din egen vægt. Det styrker knoglerne og forebygger knogleskørhed.
Dans opbygger din adræthed og balance samt hurtighed i forskellige typer bevægelser.
Dans stimulerer din mentale skarphed, fordi du skal fokusere på koordination og på at lære kroppen konstant at udføre nye og anderledes bevægelser.
Dans styrker sammenhængen mellem krop og sind, bl.a. fordi du konstant skal mærke din krops placering og bevægelser i rummet i forhold til musikken og de andre dansere.
Dans får pulsen op og er god kredsløbstræning.
Funk, Ballet Cardio eller måske Stripfitness? Læs mere nederst på siden.