5 myter om graviditet og træning
Der er masser af myter omkring træning og graviditet. Kig med her, når vi punkterer nogle af de mest udbredte.
Som gravid skal du helst blive siddende derhjemme i en stol, indtil du er parat til at føde. Sådan er det. I hvert fald hvis man skal tro mange af de myter, der bliver fortalt om gravide og træning, men det er nu langt fra rigtigt. Fysisk aktivitet under en graviditet har nemlig mange positive effekter for både mor og barn, og der kun få forsigtighedsregler. Faktisk er der færre sportsskader blandt gravide kvinder end blandt ikke gravide kvinder. Det skyldes formentligt, at man som gravid instinktivt er mere påpasselig med ikke at få skader, og så skal man selvfølgelig undgå sportsgrene, hvor der er risiko for fald, styrt eller slag mod maven. Men når det er sagt, skal man bare gå efter devisen ”jo mere jo bedre”, når det kommer til at være fysisk aktiv under en graviditet. Vi har set nærmere på fem udbredte myter omkring træning og graviditet.
5 træningsmyter om gravide
1) ”Mit barn får ikke ilt nok, når jeg træner.”
Kvindekroppen er så smart indrettet, at når man bliver gravid, går der en proces i gang, hvor der produceres en ekstra blodmængde på ca. 1,3 liter blod. Så selv når du træner som gravid, og størstedelen af blodet går til de arbejdende muskler, får barnet altså stadig al den ilt og næring, det har brug for.
2) ”Når jeg træner, bliver jeg overophedet, hvilket kan være farligt for mit barn”
Under en graviditet bliver kroppen rent fysiologisk bedre til at komme af med varmen. Dette skyldes, at man som gravid bliver bedre til at svede. Dette sker bl.a. ved, at blodgennemstrømningen til huden øges, og så snart kropstemperaturen begynder at stige, begynder man at svede hurtigere end før graviditeten. Endvidere har den gravide kvinde også en dybere vejrtrækning, som gør, at der via det større luftskifte også sker en varmeafgivelse via den luft, man udånder. Den gravide kvinde er således ekstra beskyttet imod at blive overophedet og kan derfor træne uden at være urolig.
3) ”Jeg må ikke fortsætte med at være fysisk aktiv på samme niveau efter jeg er blevet gravid”
Under en graviditet handler det om vedligeholdelse, så tag udgangspunkt i, hvad du har været vant til at lave af træning, før du blev gravid. Hvis du har været vant til at løbe 5 km, så bliv endelig ved med det, så længe den gravide krop tillader det. Den vigtigste huskeregel under graviditet er at mærke efter kroppens signaler - for eksempel hvis der opstår plukveer, eller du bliver utilpas. Ellers er det fagligt helt forsvarligt og kun sundt at blive ved med at lave både pulstræning og styrketræning under en graviditet.
4) ”En gå- eller cykeltur har ingen sundhedseffekt for mig som gravid”
Selv fysisk aktivitet ved relativ lav intensitet er med til at beskytte mod en række sygdomme, bl.a. diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Årsagen er, at selv ved fysisk aktivitet ved lav intensitet, som fx en gå- eller en cykeltur, forbedres blodets fedtstofsammensætning, fordi musklerne blive bedre til at omsætte fedtet til energi.
5) ”Husk at lave en masse core-træning for at kunne bære den store mave”
Det er rigtigt, at man med fordel kan træne det indre muskelkorset - det vil sige den indre og ydre skrå bugmuskel samt den tværgående bugmuskel. Det giver stabilitet og styrker den generelle kropsholdning. Hermed kan nogle af de typiske graviditetsgener - blandt andet ryg- og lændesmerter - forebygges. Efter 20. graviditetsuge anbefales det, at man undlader at træne den lige mavemuskel, fordi maven efterhånden er blevet så stor, at den presser musklerne ud til siden. Hermed der kun er bindevæv tilbage i midten, som ikke kan trænes. Maven vil derfor gå op i en spids eller lave en ”toblerone-form”, hvis den lige mavemuskel trænes efter uge 20. Det er ikke farligt, og det forsvinder igen, så snart maveøvelsen er slut, men det er blot unødvendigt, fordi ingen muskler er involveret - kun bindevæv. Så fokuser i stedet på at styrke det indre muskelkorset.