Svømning er den bedste gravid-motion
I Danmark anbefaler Sundhedsstyrelsen, at gravide dyrker motion under graviditeten. Man ved nemlig, at det forebygger svangerskabsdiabetes og andre lidelser.
I Danmark anbefaler Sundhedsstyrelsen, at gravide dyrker motion under graviditeten. Man ved nemlig, at det forebygger svangerskabsdiabetes og andre lidelser.
Ny forskning viser nu, at det ikke er helt ligegyldigt, hvilken form for motion du vælger. Ifølge en ny dansk undersøgelse kan træning før uge 18 nemlig øge risikoen for ufrivillig abort, hvis du vælger "forkerte" sportsgrene eller træner for meget. Kvinder, som fx mellem uge 11 og 14 trænede mere end syv timer om ugen, havde 3,7 gange forøget risiko for ufrivillig abort sammenlignet med kvinder, som trænede mindre end 45 minutter om ugen.
Undersøgelsen viser, at det især er motion med mange stød (fx løb, boldspil, ketsjersport) samt fitness/workout, som øger risikoen for ufrivillig abort. Svømning kan til gengæld reducere risikoen. I undersøgelsen indgik 92.697 gravide kvinder fra det danske fødselsregister.
Kilde: British Journal of Obstetrics and Gynaecology