Pas på dit hjerte – spis 6 gange om dagen

Det er ikke lige meget, hvor mange gange du spiser om dagen, hvis du gerne vil passe godt på dit hjerte.

Kvinde spiser salat

Nu er der godt nyt for os, der kan lide at snacke.

© iStock

Nu er der godt nyt for alle os, der elsker snacks, og som har svært ved at holde os til kun at skulle spise tre måltider i døgnet. Ny forskning viser nemlig, at flere måltider i døgnet har stor gavnlig effekt for dit hjerte.

Hvad skal dit blodtryk helst være? Tjek blodtryks-tabellen og få svar!

6 om dagen

Det er ikke kun frugt og grønt, vi gerne skulle spise 6 gange om dagen. Nye studier viser nemlig, at 6 måltider om dagen kan have en gavnlig effekt på dit hjerte. Studiet fra John Hopkins og Baltimore University har undersøgt 7000 mennesker over en 14-årig periode, hvor testpersonernes antal af måltider varierede fra 6 måltider om dagen til 1-2 måltider om dagen.

30% nedsat risiko for åreforkalkning

Resultaterne viste, at personer, der spiste op mod 6 måltider om dagen, havde nedsat risikoen for at dø af hjerte-kar-sygdomme som åreforkalkning med hele 30 pct. sammenlignet med dem, der spiste 3-4 måltider om dagen.

Årsagen skyldes, at kroppen kommer på overarbejde ved store måltider, og derfor skal du spise mindre portioner flere gange i døgnet. Også selvom du skulle overstige det anbefalede kalorieindtag - 2000 kalorier om dagen for kvinder.

Velkommen til nye madvaner

Hurra! Vi må gerne snacke om eftermiddagen, når tiden til aftensmaden føles ualmindelig lang. Men inden du gnasker løs, så er det vigtigt at huske, at det altså ikke drejer sig om Marsbarer, Tivolistænger og andre usunde snacks. For at få den sundhedsmæssige gevinst er det afgørende, at det er de sunde og fiberrige mellemmåltider, der holder dit blodsukker og energiniveau stabilt.

GUIDE: Sådan bruger du en blodtryksmåler hjemme