Så ofte skal du i virkeligheden vaske dit sengetøj
Du kan undgå et slaraffenland for virusser og bakterier, hvis du vasker dit sengetøj ofte nok.
Du kan undgå et slaraffenland for virusser og bakterier, hvis du vasker dit sengetøj ofte nok.
Hvis man tænker på, hvor mange bakterier ens dyne kommer i kontakt med, så er det egentlig ikke så underligt, at bakterierne har gode forudsætninger for at brede sig. Der findes nemlig en del af os, der holder af at spise morgenmad i sengen, eller slæber dynen med ind i sofaen, når tømmermænd eller sygdom har fået tag i os. Det er også superhyggeligt, men det kan let blive til én stor bakteriekoloni. Derfor anbefales det, at du vasker dit sengetøj én gang om ugen.
Vi har alle sammen en masse bakterier på kroppen, og langt de fleste er helt ufarlige. Men netop sengen er det perfekte sted for bakterierne at formere og brede sig. Der er nemlig dejlig lunt og temmelig fugtigt, fordi savl, sved og andre former for væske udskilles, når vi sover. Det bedste, som du kan gøre for at undgå, at bakterierne formerer sig, er at vaske sengetøjet en gang om ugen ved 60 grader. På den måde dræber du bakterierne og holder desuden husstøvmiderne nede.
Få en lækker Kari Traa træningstrøje + 4 numre af I FORM til kun 149 kr.
Det er de færreste, der kan slippe for forkølelse om vinteren, men ved at skifte sengetøj oftere kan du spare dig selv og din sovemakker for en del forkølelser i fremtiden. Virusser spredes oftest via nys og snot, og derfor er det uundgåeligt at efterlade en del af disse væsker i sengetøjet. Sørg for at skifte sengetøjet oftere, når én af jer er syge, og hav lommetørklæder liggende ved sengen.
Spørgsmål og svar om influenza: Hvad er symptomerne på influenza?