Din skjulte vej til en flad mave
Hvem skulle nu have troet det! Du skal træne din hofte, hvis du vil have en flad mave.
Hvem skulle nu have troet det! Du skal træne din hofte, hvis du vil have en flad mave.
Din store hoftebøjer, psoas major, kan meget mere end at løfte dine ben når du går.
Er den veltrænet og elastisk, bør du ikke have problemer med at træne din mave flad. Omvendt lukker den af for din mulighed for at få en flad mave, hvis musklen er stram.
Synderen: Den dybe hoftebøjer
En flad mave kræver, at du træner dine mavemuskler regelmæssigt. Det ved du. Men du ved sikkert også, at det ikke er altid, det virker
Måske fordi din vej til en flad mave kan sidde et helt andet sted - ved din hofte.
Her gemmer der sig en for de fleste ganske ukendt muskel. På latin hedder den psoas major, men til hverdag kalder vi den bare den dybe hoftebøjer.
Musklen fungerer som et gummibånd, der forlænges og forkortes, i takt med at du går, så du frit kan bevæge dig fremad. Nærmest som et pendul der svinger frem og tilbage hele tiden.
Samtidig sørger den for at holde bækken, lænd og ryg på plads, når du går og står.
Hvis den dybe hoftebøjer bliver for stram, trækker den i bækkenet og vipper det fremad, så bugvæggen falder frem og bliver mere synlig. Derfor kan selv intensiv mavetræning ikke hjælpe i kampen for at få en flad mave, hvis den dybe hoftebøjer er for kort.
Derfor kan selv hundredvis af mavebøjninger hver eneste dag intet stille op i kampen for at få en flad mave, hvis den dybe hoftebøjer er for kort.
Er min muskel for stram?
Det kan være svært selv at mærke, om din psoas major-muskel er strammere, end den bør være. Et hurtigt kig i spejlet kan dog give dig et fingerpej. Svajer du meget i lænden, kan det være et tegn på en forkortet psoas major, fordi musklen trækker lænden bagud.
Tag testen her - og find ud af, om din hoftebøjer er for kort.