Boghvede knækker kolesterolkurven

Boghvede kan halvere optagelsen af kolesterol, siger amerikanske forskere, der også har fundet ud af hvorfor.

Kolesterol optages i tarmen, men boghvede indeholder et bestemt protein, der forhindrer, at de celler, der sidder i tarmvæggen, kan optage kolesterolet, og dermed bliver kolesterolet udstødt af kroppen. Rent faktisk kan boghvedeproteinet reducere optagelsen af kolesterol med 47 procent. Og som bekendt kan forhøjet kolesterol føre til hjerte-kar-sygdomme.

Sund plante

Boghvede er en enårig plante med lyserøde blomster, som bærer de sortbrune, trekantede karakteristiske nødder. Boghvede har et højt indhold af lysen, en aminosyre, og indeholder også meget organisk bundet kalcium, jern, kalium, magnesium, kisel og fluor. Boghvede indeholder ikke gluten og er letfordøjelig.

Boghvedepandekager

De mest kendte boghvedepandekager er de russiske blinis, som man spiser med kaviar og syrnet fløde. Men du kan også bare bruge halvt boghvedemel og halvt hvedemel i almindelig pandekagedej, bage lidt tykke madpandekager og fylde dem med fx spinat og feta.

Bliv sund og stærk med I FORM!

I FORMs vigtigste mission er at gøre sundheden overskuelig. I vores online univers får du viden og værktøjer, der gør det let at leve sundt. Som abonnent har du fri adgang til både site og app.

På vores site og app får du bl.a.:

  • Over 100 videotræninger på 5 til 40 min.
  • Begyndervenlige løbeprogrammer med lydguide
  • Adgang til 1000+ sunde opskrifter
  • Mail med ny sund madplan – hver uge

Vil du vide mere om I FORM digital? Tjek her!

Newsletter background