10 åndssvage kropsdele, som vi ikke har brug for

Vores kroppe har udviklet sig og tilpasset sig gennem årtusinder, og derfor ligger vi i dag inde med kropsdele, som vi har meget lidt eller absolut ingen nytte af. Ville du undvære disse 10 fjollede kropsdele?

Øre og bar overkrop med brystvorte

Vi har alle et hav af vitale og brugbare kropsdele, men vi ligger altså også inde med nogle stykker, som absolut intet formål tjener. Vi har lavet en liste med ti af de mest ligegyldige dele af vores krop.

Halebenet

Ja det giver næsten sig selv, halebenet stammer fra dengang, hvor vores forfædre gik rundt med små buskede haler. Dem er vi i mellemtiden sluppet af med, men halebenet er forblevet. Vi mindes som oftest kun om, at vi har det, når vi falder på halen og bliver udsat for gennemtrængende smerte.

Kropsbehåring

Håret på vores hoved holder på varmen, vores øjenbryn holder sved væk fra øjnene og mænds skæg kan havde en seksuel tiltrækningskraft. Men vores kropsbehåring er ganske simpelt en rest fra vores primatforfædres pels og har ingen funktion længere.

Det tredje øjenlåg

Ved siden af tårekanalen i øjet kan man se resterne af et tredje øjenlåg. Vi er for længst stoppet med at blinke med det, men blandt andet hajer og firben benytter sig stadig af deres til at fjerne skidt fra øjet.

Det vomeronasale organ - også kaldet sex-næsen

Sex-næsen er dagligdags-udtrykket for det organ, der kan opfange lugten af de seksuelle signalstoffer feromoner. Hos mennesker er organet uudviklet, men blandt andet slanger bruger lystigt deres.

Auricula muskler - også kaldet det ydre øres muskler

Det ydre øre er en fællesbetegnelse for det af øret vi kan se. Det består af et bruskskelet med hud på - og så har det rent faktisk nogle små muskler. De tjener absolut intet formål længere, med mindre man får ondt i maven af grin, når nogen kan vrikke med ørerne. Tidligere brugte vi dem til at dreje vores ører mod lyden.

Læs mere om øret og ørevoks her.

Visdomstænderne

Visdomstænderne gør uhyre ondt at få fjernet, de kan ødelægge kæben og de er svære at holde rene. De tjener intet formål og måske derfor udvikler cirka 35% ikke længere visdomstænder.

Blindtarmen

I ældre tid, da vi levede mestendels af planter, mener man at blindtarmen havde en funktion. I dag bliver den bare betændt og går i stykker inden i os. Vi ville ikke blive sure, hvis vi var født uden.

Mandlige brystvorter

Brystvorterne bliver udviklet endnu inden fosterets køn er bestemt og derfor har mænd også brystvorter. Udover at være en erogen zone, så har mænd ikke noget at bruge de små stikkerjavertusser til. Selvom det er meget sjældent, så kan nogle mænd rent faktisk laktere.

Darwins point

Darwins punkt er en lille fold på øret som cirka 11 procent af verdens befolkning ligger inde med. Det kommer til udtryk på den øverste del af det ydre øre og ligner en lille tykkelse eller en fold af brusken. Langt flere i norden har den lille fold end eksempelvis spaniere.

Erector Pili muskler

Disse muskler sidder ved hårsækkene med små muskelfibre. Når musklerne trækker sig sammen, får det vores hår på arme og ben til at rejse sig - og sådan får vi gåsehud.