Hvad er en god, sund madpakke?

Min madpakke er kedelig, og jeg ender ofte med at købe takeout med kollegerne. Hvordan ser en sund, mættende – og nem! – voksen-madpakke ud?

Sund madpakke

Sund madpakke

Det behøver på ingen måde at være besværligt og betyde stressede morgener at have en lækker og sund madpakke med på arbejde.

Meget af den kan klares ved at lave en ekstra stor portion salat til aftensmaden, måske endda så der er til flere dage, så du bare skal tage bøtten ud af køleskabet om morgenen.

En god frokostmadpakke kan bestå af grove grønsager, gerne fra kålgenren, proteinrigt tilbehør som fx fisk eller kylling, en sund fedtkilde som fx avocado og evt. noget fuldkornsbrød.

Så bliver du både tilpas mæt og får tilfredsstillet dine smagsløg, så du ikke falder i sukker og fedt-fælden.

Savner du mere inspiration i køkkenet? I FORMs sunde opskrifter giver dig lækre, lette og sunde bud på dagens måltider.

Læs også: Sunde og lækre tærte-opskrifter

Forslag til madpakken

  • Den uden brød
    En lækker kålsalat, tilsat et par hårdkogte æg, et grillet kyllingebryst eller nogle skiver røget laks til. Kålsalaten kan fx være rødkålssalat med appelsiner og mandler – eller coleslaw af hvidkål, gulerødder, skyr, mayonnaise og sennep.
  • Den med brød
    En lækker og sund rugbrødssandwich. Smør et par skiver godt rugbrød med lidt mayonnaise, og kom skiver af avocado, laks og rucola imellem.

    LÆS OGSÅ: Madpakke-ideer – sunde, nemme opskrifter og tips