Kokossuppe med laks og ingefær

35 minutter
660 kcal

En dejlig krydret suppe, der giver sved på panden og varme i kroppen.

Kokossuppe med laks og ingefær

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 Pers.

  • ½ skalotteløg
  • 1 fed hvidløg
  • ½ grøn chili
  • ½ stilk citrongræs
  • ½ tsk. ekstra jomfruolivenolie
  • ½ tsk. gurkemeje
  • ½ knold ingefær, ca. 40 g
  • 1 ubehandlede limefrugter
  • 1½ spsk. fiskesauce
  • 1 tsk. stærk chilisauce eller chilipasta
  • 1 spsk. muscovadosukker
  • ½ liter urtebouillon
  • 1 ds. kokosmælk
  • 300 g laks (eller kylling)
  • 125 g hvide champignoner
  • Havsalt og friskkværnet sort peber

Topping

  • Ringe af grøn chili
  • frisk koriander

Tilbehør

  • 100 g kogte, brune ris

Sådan laver du kokossuppe

  • Hak skalotteløg og hvidløg i ultrafine tern. Del den grønne chili, fjern kernerne, og skær i fine tern. Fjern de yderste blade fra citrongræsstrået, og skær det bløde inderste i meget fine skiver.
  • Sauter løgene i olie, til de er blanke. Tilsæt chili, citrongræs og gurkemeje. Riv ingefæren fint, tilsæt det, og lad det simre på lavt blus i 1 min.
  • Vask og riv skallen af limefrugterne fint. Pres limefrugterne. Kom skal og saft i gryden sammen med fiskesauce, chilisauce og sukker.
  • Tilsæt bouillon og kokosmælk. Lad det koge op og derefter småsimre i 5 min. Tilsæt laks (eller kylling) i store mundrette tern. Kog op, og lad suppen simre i 10 min.
  • Rens svampene, og del dem i kvarter. Kom dem i suppen, og varm godt igennem. Lad suppen simre i 5 min.. Smag til med salt og peber.

LÆS OGSÅ: Laks i ovn – stegeguide og 15 lækre opskrifter