Kyllingebryster med marokkansk gulerods-couscous-salat og granatæble

45 minutter
638 kcal

Giv hverdagen et eksotisk strejf med denne marokkanske gulerodssalat med couscous, rosiner og den skønneste krydrede dressing. Et dejligt bud på tilbehør til alt fra deller, kylling, lam og fisk.

gulerodsalat med kylling

GULERODSSALAT – serveret til skønt krydret kylling

© Betina Hastoft

Kyllingebryster med marokkansk gulerods-couscous-salat og granatæble

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 Personer

  • 2 kyllingebryster med skind og vingeben
  • Ekstra jomfruolivenolie
  • 1 spsk. dukkah-krydderi
  • Havsalt
  • Sort peber, friskkværnet
  • ¼ kg gulerødder, gerne forskellige farver
  • 1 dl perlecouscous
  • ¼ liter grøntsagsbouillon
  • 25 g tørrede abrikoser
  • 1 spsk. hvidvinseddike
  • ¼ tsk. honning
  • 25 g rosiner
  • ¼ granatæble
  • ½ håndfuld mynteblade
  • ½ håndfuld korianderblade

Sådan gør du

  • Varm ovnen op til 190 gr.
  • Dup kylling med lidt olie, og krydr med 1 spsk. dukkah, salt og peber.
  • Bag i ca. 30 min., til skindet er sprødt og kødet gennemstegt.
  • Riv gulerødderne i strimler.
  • Kog couscous i bouillon i henhold til vejledningen på emballagen, og lad dem dryppe godt af. Skær abrikoser i små tern.
  • Pisk 2 spsk. olie, eddike, den sidste skefuld dukkah, honning, salt og peber sammen, og vend gulerødderne i marinaden.
  • Tilsæt rosiner og granatæblekerner, og smag til med salt og peber.
  • Servér salaten til kyllingebrysterne.

TIP Skulle der være salat tilovers, holder den sig fint til næste dag og er perfekt at tage med i madpakken.

TIP Du kan skifte eddike ud med citronsaft og et nip sukker. Granatæble­kerner kan udskiftes med appelsin eller æble, og rosiner kan erstattes af tørrede tranebær.

Artiklen blev bragt i I FORM nr. 7/2023