Pres saften fra grapefrugten, og kom den i en skål.
Fjern toppen og bunden af fenniklerne, og fjern de to yderste både/blade.
Snit fenniklerne meget fint på et mandolinjern eller juliennejern ned i skålen med saften, salt let, og krydr med peber.
Skyl rucolaen grundigt, og slyng den helt tør.
Fileter appelsinerne: Skær top og bund af, stil frugten op. Skær skallen af oppefra og ned, inkl. alt det hvide.
Tag frugten i den ene hånd, og gå nu ind mellem membranerne med en skarp kniv, og forløs fileterne. Nip dildspidser.
Anret fennikel med rucola, appelsinfileter, dild og laks.