Ferskensuppe med rejer, karry, kokos og chili

30 minutter
346 kcal

De er saftige, søde og smager intenst af sol. Spis dig glad og sund i ferskner, som smager himmelsk i sig selv og som ingrediens i vores ferskensuppe med rejer, karry, kokos og chili.

Glas med ferskensuppe og et kålhoved

Ferskensuppe med rejer, karry, kokos og chili

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 personer

  • 2 skalotteløg
  • 1 spsk. ekstra jomfruolivenolie
  • ½ rød chili
  • 2 karry
  • 2 gurkemeje
  • 6 dl grønsagsbouillon
  • ½ ds. kokosmælk
  • ½ spidskål, ca. 250 g
  • 2 ferskner
  • 1 tsk. lyst rørsukker
  • ½ citron
  • Havsalt og friskkværnet sort peber
  • 150 g håndpillede rejer i vandlage
  • 1 bundt koriander

Sådan gør du

  • Skær skalotteløg meget fint.
  • Varm olien op i en gryde, og steg løgene bløde og blanke.
  • Skær chilien fint, og vend den i løgene. Kom karry og gurkemeje i, og vend godt.
  • Spæd med bouillon, og lad suppen simre i et par minutter, kom kokosmælk i, og kog op.
  • Snit spidskålen fint, og kom den i suppen, som simrer videre i et par minutter.
  • Skær ferskner i fine både, og kom disse i suppen sammen med rørsukker og saften fra citronen.
  • Rør forsigtigt i suppen, og smag til med salt og peber.
  • Kom rejerne i suppen, og lad den stå et par minutter. Suppen må endelig ikke koge, efter at rejerne er kommet i, så får de en gummiagtig konsistens.
  • Anret suppen i skåle eller glas med koriander.