Couscous-salat med karamelliserede græskar, pinjekerner og hvidløgsdressing

30 minutter
535 kcal

Nem marokkansk inspireret salat med den skønneste hjemmelavede dressing.

couscous-salat med bagte grøntsager

COUSCOUS-SALAT – Da couscous smager meget mildt, er det oplagt med sprøde og karismatiske toppings.

© wichmann+bendtsen

Couscous salat med karamelliserede græskar, pinjekerner og hvidløgsdressing

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 personer

  • 300 g græskar
  • 2 spsk. ekstra jomfruolivenolie
  • 2 spsk. flydende honning
  • ½ tsk. havsalt
  • Sort peber, friskkværnet
  • 60 g couscous
  • 100 g sojabønner fra ds.
  • 2 forårsløg
  • 20 g pinjekerner
  • 50 g salatmix

Hvidløgsdressing:

  • 1 spsk. persille
  • 2 fed hvidløg
  • 1½ dl cremefraiche, 5%fedt
  • Lidt citronsaft
  • Lidt salt og peber

Sådan gør du

  • Varm ovnen op til 180 gr.
  • Skær udkernet græskar i mundrette skiver. Fordel olie, honning, salt og peber herpå, og bag i 20 min.
  • Tilbered couscous efter anvisning på emballagen.
  • Overhæld sojabønnerne med kogende vand, og sigt vandet fra.
  • Snit forårsløgene fint, og rist pinjeker­ nerne gyldne på en varm, tør pande.
  • Hak persille og hvidløg til dressingen fint, og bland med cremefraiche. Smag til med citronsaft, salt og peber.
  • Fordel salat og couscous på et fad. Kom bagte græskar, sojabønner og forårsløg på. Drys til slut med pinjekerner, salt og peber. Servér med dressingen til.

TIP Couscous kan udskiftes med perlebyg, ris, bulgur, pasta, linser eller quinoa.

TIP Du kan sagtens kaste gårdsdagens tilberedte grøntsager i en couscous-salat.

TIP Brug en gaffel til at skille couscousen lidt ad, før du fordeler den på fadet.

TIP Du kan, som her, toppe salaten med lidt frisk chili. Det ser flot ud og giver salaten kant.