4 typiske fælder i supermarkedet
Din plan var at købe ind til en sund aftensmad, men pludselig står du ved kassen med kurven fuld af chips og næsten intet grønt. Vi viser dig, hvordan du slipper udenom 4 typiske fælder på indkøbsturen.
Din plan var at købe ind til en sund aftensmad, men pludselig står du ved kassen med kurven fuld af chips og næsten intet grønt. Vi viser dig, hvordan du slipper udenom 4 typiske fælder på indkøbsturen.
En indkøbstur kan hurtigt blive lidt af en prøvelse. Du går ind med de bedste intentioner om at købe forholdsvist sunde og fornuftige varer, men bliver lokket af den ene fristelse efter den anden. Vi lister 4 typiske fælder i supermarkedet, så du kan slippe uden om dem.
Impulskøb har en tendens til at være usunde, ligesom du også øger risikoen for madspild ved at freestyle dit indkøb. Lav derfor en indkøbsseddel og hold dig til den. Gør det nemt for dig selv ved at inddele din seddel i varekategorier, så du ikke skal fare mere rundt end højst nødvendigt. Tildel evt. hver kategori en vandret linje, så hvert linjeskift repræsenterer en ny kategori.
En brun indpakning associerer vi forbrugere typisk med økologi, og økologi forbinder vi med større sundhed. Men bare fordi dine chips er pakket ind i rustikt papir, eller din mælkechokolade kommer i afdæmpede farver, så bliver de to ting altså ikke sundere af det.
12 pct. af danskerne angiver i en stor undersøgelse fra Coop, at de altid ved, hvad de vil købe ind til aftensmad, før de bevæger sig ind i supermarkedet.— Kilde: Coop Analyse 2016
Selvom 3 for 2's pris kan lyde som et godt tilbud, så overvej, om du faktisk bare ender med at spise tre spegepølser på den tid, hvor du ellers kun ville have spist to. En anden, ærgerlig mulighed er, at de ender i skraldespanden, fordi de når at blive dårlige, før du får dem spist.
Flere studier har gennem tiden dokumenteret, at sultne shoppere foretager flere impulskøb og køber mere usundt end deres mætte modparter. Et amerikansk studie fra 2015 viste fx, at sultne gæster i et shoppingcenter brugte 64 pct. flere penge end de mætte gæster.
Har du svært ved at modstå fristelser, så overvej at shoppe dine dagligvarer online. Ifølge et stort studie får det dig til at købe mindre slik, is og kager.— Kilde: Journal of Nutrition Education and Behavior, 2021.