Omega-7 er hot

Vi har længe hørt at omega-3-fedtsyrer er en sikker vej til et godt helbred. Men de populære stoffer fra især fede fisk, får nu stærk konkurrence af deres nye super fætter - omega-7-fedtsyrer.

Omega-3-fedtsyrer er en sikker vej til et godt helbred. Det har vi hørt masser af gange.

Men nu får de populære stoffer fra især fede fisk stærk konkurrence fra deres mere ukendte fætre omega-7-fedtsyrer, som viser sig også at byde på masser af sunde fordele.

Ifølge forskere fortjener de mere opmærksomhed, da de potentielt kan beskytte mod hjertesygdomme, diabetes og andre fedmerelaterede sygdomme.

Det er særligt den såkaldte palmitoleinsyre, som giver de gavnlige virkninger, og selv om den desværre ikke findes i lige så mange fødevarer som omega-3-fedtsyrerne, kan du dog få den fra macadamianødder og havtornbær.