Hvor vanddrivende er kaffe og te?
Skal man drikke mere end to liter vand om dagen, hvis man drikker meget te og kaffe? Du finder svaret her,
Skal man drikke mere end to liter vand om dagen, hvis man drikker meget te og kaffe? Du finder svaret her,
Skal man drikke mere end to liter vand om dagen, hvis man drikker meget te og kaffe?
Man skal have mindst halvanden til to liter væske om dagen ud over den væske, som findes i maden.
Det er vigtigt, at en stor del af det man drikker, er vand. Både kaffe og te er rigtignok vanddrivende i mild grad. Det er dog ikke i et omfang der har nogen betydning, hvis du kun drikker et par kopper om dagen.
Kaffe og te vil tilføre kroppen væske og tæller derfor med i regnskabet. Hælder du derimod 6-10 kopper i dig om dagen, så vil der dog være en lille vanddrivende effekt. Og i dette tilfælde kan man have brug for et ekstra glas vand, hvis man vil være på den sikre side.
Er du meget fysisk aktiv eller opholder du dig i et meget varmt klima, så kan du have brug for et højere dagligt væskeindtag.
Spar i øvrigt på sodavand, saft og søde læskedrikke. De indeholder for det meste meget sukker, ofte tilsætningsstoffer og ingen næringsstoffer af betydning. Sukker øger risikoen for huller i tænderne. Det skyldes, at bakterier i munden lever af sukker, som de omdanner til syre, der kan lave hul i tænderne.
Når tænderne udsættes for syre - hvilket findes i mange læskedrikke både med og uden sukker, opløses den yderste del af emaljen. Jo flere gange tænderne er i kontakt med syre, jo større opløsning, og syreskader kan ikke børstes væk.
Kilde: Tandlægeforeningen
LÆS OGSÅ: Hvad er kamillete godt for?