Hvor meget fedt om dagen?

Se svaret fra kosteksperten.

Spørgsmål

Hvor meget fedt skal man have om dagen? Og hvor meget skal komme fra hhv. mættede, enkeltumættede og flerumættede fedtsyrer?

Svar

Du anbefales at fordelen energien i din daglige kost på følgende måde:

10-20 % fra protein
50-60 % fra kulhydrat - heraf højst 10 % fra tilsat sukker
25-30% fra fedt

De 25-30 % fra fedt bør fordeles således:

Højst 10 % fra mættede fedtsyrer
10-15 % fra enkeltumættede fedtsyrer
5-10 % fra flerumættede fedtsyrer

Fødevarekilder til fedt

Mættede fedtsyrer findes overvejende i fx smør, fløde, sødmælk, fede oste, creme fraiche, kiks, kokos, kager, chokolade, wienerbrød, chips, fedt kødpålæg, friture- og svinefedt m.v.

Enkeltumættede fedtsyrer findes overvejende i fx oliven, avokado, mandler, nødder, oliven- og rapsolie, sesamfrø og sesamolie m.v.

Flerumættede fedtsyrer findes overvejende i fx

vindruekerne-, solsikke-, valnødde-, tidsel-, majs- og sojaolie, solsikkekerner, hørfrø, valnødder, fede fisk (såsom sild, laks, ørred og makrel) m.v.

Har du for meget fedt på kroppen? Tjek din fedtprocent her.