Guide: Sådan bliver du hurtigere med rødbedejuice

Drikker du den rigtige mængde rødbedejuice på det rigtige tidspunkt, bliver du en markant hurtigere løber, cykelrytter eller svømmer. Læs her, hvordan du gør

Glas med rødbedejuice

GLAS MED RØDBEDEJUICE Hvis du udnytter rødbedejuice rigtigt, kan du løbe markant hurtigere. Den røde juice er da også en af de eneste sunde og lovlige produkter, som dokumenteret fremmer din præstation.

© Colourbox

Rødbedejuice

Rødbedejuice nedsætter dit blodtryk og reducerer inflammation i din krop, men studier afslører, at saften også udfører mirakler for din præstationsevne.

Forskning viser eksempelvis, at juicen fra den røde rodfrugt forbedrer din evne til at udnytte ilt i en sådan grad, at du kan løbe op til 5 sekunder per kilometer. Det svarer til næsten et minut på 10 kilometer - en forbedring, der for de fleste løbere ville kræve mange måneders hård træning

Selvom forskningen er lavet på løbere, vil cykelryttere, svømmere og langrendsløbere også blive hurtigere, hvis de indtager den sunde, røde juice, før de skal ud at træne.

Sådan udnytter du rødbedejuicen bedst

Har du planer om at bruge den røde safts præstationsfremmende effekter til at løbe hurtigere, er det dog en god ide at afprøve den til træning.

Juicen indeholder bl.a. sukker, der kan skabe uro i maven. Øver du optagelsen af saften til træning, kan du træne maven, så du undgår den slår knuder.

For at udnytte rødbedesaften bedst skal du drikke et af de koncentrerede rødbedeshot, du kan købe i de fleste sportsforretninger. Alternativt indtage 600 ml friskpresset rødbedesaft, der er den optimale dosis for at få den største effekt.

Juicens effekt topper efter to til tre timer. Herefter aftager den igen. Hvis du skal have optimal præstationseffekt, skal du altså drikke den i god tid, før du skal give den gas.

Opskrift – rødbedejuice med peberrod

Ingredienser: 4 shots

2 dl rødbedesaft
0,75 dl æblesaft
0,5 dl frosne solbær
1 tsk. agavesirup
½ tsk. hørfrøolie
1 spsk. fintrevet peberrod

Sådan laver du rødbedejuice

  • Kom alle ingredienserne i blenderen, og blend grundigt.
  • Stil drikken på køl i 15 min., så peberroden giver smag.
  • Si drikken, og smag den til.