Tag på dit livs træningsrejse med I FORM til efteråret
REJSEN ER UDSOLGT! Der er ikke flere ledige pladser. Der er højt humør og plads til alle, når vi til november besøger det populære træningsresort Playitas. Nyd et bredt udvalg af motionsformer, som vil kickstarte din motivation og give dig en uge, du aldrig glemmer.
Vi samler et team af stjernedygtige instruktører fra hele Norden, som underviser i alt fra løb og styrketræning til yoga og dans. Der er træningshold fra solopgang til solnedgang, og de er kun for I FORMs læsere.
Du får altså mulighed for at folde dig ud i trygge rammer og blive udfordret på lige præcis det niveau, du er på. Om aftenen er der foredrag, så du får en masse input og inspiration, du kan bruge, når dagligdagen igen kalder.
Du kan deltage i lige så meget – eller lige så lidt – som du har lyst til, for der skal selvfølgelig også være plads til at slappe af og nyde solen, selvom det er en træningsrejse.
Du kan se programmet for årets træningsrejse her:
Alle kan være med, uanset niveau, og vi skal nok sørge for, at der også bliver tid til at restituere i afslappet samvær med gruppen.
På træningsrejser som denne opstår der altid skønne nye venskaber på kryds og tværs – ikke mindst fordi en del rejser alene.
Christina Heick - underviser i styrketræning og svømning
Christina er 39 år, personlig træner samt løbecoach. Hun er ligeledes en del af I FORMs online univers, så måske du kender hendes ansigt. Hun går til træningen med masser af energi og højt humør. Hun beskæftiger sig hovedsageligt med funktionel træning – med inspiration fra de klassiske Puls og Styrke-tider. Effektiviteten af træningen står i højsædet, for det skal kunne mærkes, at vi træner, så med Christina bag roret er der garanti for sved på panden og smil på læben. Glæd dig desuden til foredraget: ”Hvad kan motion gøre for dig, når du står midt i en livskrise?”.
Instagram: @christinaheick_training
Helene Solvik Abusland - underviser i løb, yoga og funktionel træning
Helene er uddannet kostvejleder, personlig træner og instruktør i medicinsk yoga. Hun tilbyder et bredt udvalg af træningstilbud, hvor styrketræning, løb og yoga er en stor del af både hendes job og hendes privatliv. Helene har lang erfaring med at tilrettelægge træningen til den enkeltes niveau – både til holdtræning og som personlig træner. Som instruktør er hun meget optaget af, at alle skal have en god oplevelse, og med sin tilstedeværelse skaber hun tryghed og ro hos deltagerne, uanset hvilken af hendes hold du deltager i.
Instagram: @helenaabusland
Malena Kindgren - underviser i dans, aquafit og funktionel træning
Uddannet sundhedskonsulent, personlig træner og fysioterapeut fra Bosön. Mangeårig erfaring med træningsrejser og international ambassadør for Apollo Sports. Malena ejer og driver Sporthuset i Surahammar i Sverige og arbejder med med kost- & sundhedsgrupper samt instruerer i blandt andet coretræning, dans, og funktionel træning. Hun brænder for at inspirere til mere bevægelse og hendes hold er fulde af energi, fællesskab og en masse træningsglæde.
Esther Baltzer - løbecoach, personlig træner og holdunderviser
Esther underviser til daglig i Charlottehaven fitnesscenter og Novo Nordisk Fitness. Her er hun vant til at tilrettelægge træning, som samler og tilgodeser mange forskellige niveauer og sikrer, at alle deltagere får succes, der hvor de er.
Esther er en fantastisk motiverende underviser, hun har en smittende energi og øje for den enkelte. Hun underviser hold, hvor der er plads til at nørde lidt med sin teknik, udfordre sin kondition og få styrket kroppen. På hendes træninger er der garanti for, at du får ekstra energi, motivation og smil på læben.
Instagram: @coachbaltzer
Ida Björklund, holdunderviser og koordinator
Ida er uddannet personlig træner og sundhedsvejleder. Hun har arbejdet med træning de sidste mange år og er gæsteunderviser på flere forskellige sportshoteller.
Ida er energisk og positiv og elsker at inspirere og motivere deltagerne på de forskellige hold. Hendes timer er legende og udfordrer kroppen, men også hovedet, når bevægelserne skal koordineres til musik. Ida synes, det er vigtigt med varieret træning, så man kan leve livet fuldt ud – men det er også vigtigt at have det sjovt undervejs.
Sara Møller Christensen – I FORMs chefredaktør
I mere end 7 år har Sara været ansvarlig for at lave motiverende og inspirerende indhold i I FORM. På rejsen fungerer hun som gruppeleder, og hun gør sit ypperste for at sprede god stemning og sikre, at alle har en god tur. Sara elsker selv at træne – men sådan har det ikke altid været ... Glæd dig til at høre hendes foredrag om at gå fra sofakartoffel til fitnessfreak, og få hendes redskaber til at holde fast i gode træningsvaner i en travl hverdag. Instagram: @mcsaramc
Tag de gode vaner med hjem fra træningsrejse
Udover at du skal have en fantastisk uge, er træningsrejsens formål at inspirere dig til at leve aktivt derhjemme. Derfor har instruktørerne fokus på at dele gode råd og brugbar træningsviden – ligesom de står til rådighed for spørgsmål.
Flere aftener på vores træningsrejse holder instruktørerne foredrag og giver dig endnu flere ideer og redskaber til et sundere og skønnere liv.
Vi ved fra tidligere Energy Camps, at du som deltager rejser hjem med helt ufattelige mængder ny energi og inspiration.
Med andre ord: Dette kan blive en rejse, der forandrer dit liv!
3
Læs mere om Playitas Resort
Playitas er et af Europas største og mest populære sportsresorts. Det ligger på Fuerteventura, en af de kanariske øer. Det betyder, at klimaet er skønt – også om efteråret.
Resortet har et bredt udvalg af træningsfaciliteter og -hold, som du naturligvis også har adgang til på I FORMs træningsrejse. De inkluderer fx padel- og tennisbaner, fitnesscenter, olympisk pool, golfbane, klatrevæg og cykelcenter.
Glæd dig også til at bo i første række ud til havet, til at bade i de billedskønne pools og til at spise frisk og lækker mad.
På I FORMs træningsrejse er der fællesspisning om aftenen for alle, der har lyst.
Holdtræning på Fuerteventura
Meditation, Fuerteventura
Yoga på stranden, Fuerteventura
JumpingFitnessenergy
Træning ved poolen
sup
Aftenyoga
4
Hvad siger andre om træningsrejsen?
Vi besøgte Playitas i efteråret 2023, og da vi efterfølgende sendte et evalueringsskema ud, svarede 92 % af deltagerne, at de var meget tilfredse med træningsrejsen.
Desuden har nogle af gæsterne fra turen givet følgende beskrivelser af deres oplevelse:
“En fantastisk træningstur med skønne mennesker, varieret træning og dygtige instruktører. Det gav inspiration til nye træningsformer og en indre drivkraft til at træne med mere glæde og lyst – og ikke fordi jeg ‘skal’. Jeg rejste alene, men fik straks nye venner, og vi havde det virkelig sjovt. Der var et godt sammenhold i gruppen. Jeg vil anbefale turen til alle, uanset grundform.” Anna, 46 år
“I bladet stod der ‘Tag på en rejse, du aldrig vil fortryde’, og hold da op, hvor er det rigtigt! Det sværeste er nok at vælge fra i programmet, for jeg ville gerne det hele. Man bliver simpelthen glad i låget af al den træning og samvær med med glade mennesker. Alle instruktører er superdygtige. Mange hilsner fra en glad deltager i 2022 og 2023.” Jenny, 75 år
“Det var min første træningsrejse, og den levede op til mine forventninger. Det var et supergodt team fra I FORM, og Playitas har gode træningsfaciliteter og dejlig, sund mad. Det er let at være både social og trække sig lidt, hvis man ønsker det. Jeg giver mine varmeste anbefalinger til stedet og I FORMs team. Det bliver ikke min sidste tur!” Marit, 43 år
5
Praktisk info om I FORMs træningsrejse
Rejsen arrangeres i samarbejde med Apollo, og vi taler både dansk, norsk, svensk og engelsk.
Hvornår: 8.-15. november 2024 fra København eller Billund Hvor: Playitas Resort på Fuerteventura Pris: 11.198 kr.
Hvad er med i prisen?
Fly tur/retur
Mad på flyet
Transfer til og fra lufthavnen
Indkvartering i lejlighed (1.800 kr. i tillæg for enkeltværelse)
Halvpension (morgenmad og aftensmad). Helpension kan tilkøbes.