Kom med I FORM på verdens bedste træningsferie til Kreta

Trænger du til en aktiv ferie, hvor du kan suge energi, inspiration og oplevelser til dig? Tag med os! Vi har samlet et hold stjernedygtige instruktører til dette års Energy Camp, på Kreta. I FORMs mest populære træningsferie!❤️

I FORM-læsere, der dyrker yoga på Kreta

TRÆNINGSFERIE PÅ KRETA – Yoga med havudsigt er en del af programmet på I FORMs træningsferie.

© Michaela Sperring

Vær sikker på, at få en af de eftertragtede pladser, når vi endnu engang tager til Kreta og tanker op med det bedste fra alle verdener. Vi træner, nyder livet ved stranden🏝️ , spiser godt og dyrker fællesskabet.

Vi har gjort os umage for at finde de bedste instruktører og rejseledere i Norden, så det faglige niveau er tårnhøjt, og du er passet godt på fra start til slut.

Rejs alene eller tag din ægtefælle, ven(inde), mor, datter eller søster under armen og kom med os på en rejse, du aldrig kommer til at fortryde. Vi sværger! (men tag os ikke på ordet – længere nede kan du se, hvad tidligere deltagere siger om rejsen).


1 Praktisk info om I FORMs træningsferie, Energy Camp


I FORMs træningsrejse på Kreta 2026

Hvornår: 2. maj til 9. maj 2026

Hvor: Hotel Pilot Beach i Georgiopolis på Kreta (se Apollo Rejsers beskrivelse af hotellet her).

Pris: 12.528 kr.

ALT dette er med prisen:

Fly tur/retur til Kreta (afgang fra Billund eller København) ✈️
Bagage og håndbagage 🧳
Transfer til og fra lufthavnen
Delt dobbeltværelse på Pilot Beach Resort 🛌
Halvpension (sund og varieret morgenmad og aftensmadsbuffet) 🥗
Fri adgang til fuldt træningsprogram (alle kan være med) 💪
Foredrag og andre aktiviteter 🪩

Prisen er ekskl. græsk hotelskat. Der er mulighed for tilkøb af enkeltværelse, forsikring og all inclusive.

2 Det siger tidligere deltagere


Vi har ikke bare verdens bedste trænere men også verdens bedste gæster med på turen. Her er hvad nogle af vores tidligere deltagere fortæller:

3 Træningsrejsens program


Lige nu er vi i gang med at sammensætte det perfekte program. Vi tør derfor godt love, at der bliver noget for enhver smag og til ethvert træningsniveau. Uanset om du er til gåture, styrketræning, dans, bootcamps, yoga, funktionel træning, cykling eller padel.

Det hele foregår i smukke omgivelser lige ved havet og med bjergene som betagende baggrundstapet.

Du kan se programmet fra et af de tidligere år her:

Mød træningsrejsens instruktører


Susanne Lidang, yogainstruktør
Inger Eik Ravndal, personlig træner
Martin Kreutzer, kost- og træningsekspert
Malena Kindgren, danseinstruktør og fitnesstræner
Irene Brøndum, klinisk diætist og redaktionschef, I FORM

Flere instruktører præsenteres løbende.

© Niels Kruse

Susanne Lidang – yogainstruktør

Yoga er en fest – og du er inviteret!

Få løsnet op for muskelspændinger, styrk din kerne og kom helt ned i gear. Susanne, der er en erfaren og særdeles efterspurgt yogainstruktør, byder hver morgen på sunrise yoga, der blidt vækker kroppen og gør den klar til endnu en aktiv dag. Derudover vil der i løbet af ugen være yogasessioner, der går i dybden med fx nakke, ryg, skuldre eller hofter ligesom du har mulighed for at deltage i hendes spritnye workshop om ansigtsyoga.
Instagram: @susannelidang

Inger Eik Ravndal – personlig træner

Styrketræning – på alle niveauer

Få hjælp til at få det maksimale ud af dine styrkeøvelser. Med sin sprudlende energi og baggrund som personlig træner hjælper Inger dig med at give den ekstra skalle – både til bootcamps på stranden, funktionel træning og træningspas dedikeret til bestemte kropsdele. Inger er uddannet både Soma Move- og kettlebell-instruktør og elsker HIIT og Hyrox.
Instagram: @ingereikravndal_pt

Martin Kreutzer – trænings- og ernæringsekspert

Flyt dine grænser – og få en på opleveren

Lær at køre mountainbike, bliv udfordret på stand-bootcamps eller snør traveskoene og kom ud og oplev de smukke omgivelser på gå-ben. Martin, der er forfatter til flere bestseller bøger om blandt andet anti-inflammatorisk livsstil, har hjulpet tusindvis af mennesker med at nå deres (trænings)mål. På Kreta kommer han til at hjælpe dig med at flytte dine grænser og få inspirerende træning og naturoplevelser i cykelsadlen eller på skønne gåture. Derudover vil han holde et af sine meget populære foredrag om sund livsstil. Du kan godt begynde at glæde dig.
Instagram: @martin_kreutzer

Malena Kindgren – danseinstruktør og fitnesstræner

Dans dig glad – i vand og på land

Malena, der er uddannet både fysioterapeut, sundhedskonsulent og personlig træner, kan du først og fremmest møde både i poolen og på land, når hun skruer op for musikken og byder op til verdens sjoveste dansetimer. Alle kan være med – også os, der normalt kun trækker i danskeskoene til årets julefrokost. Du kan også møde hende til funktionel træning, coretræning og meget andet, for Malena er et sandt energibundt, der elsker al bevægelse.

Irene Brøndum

Hjælper dig i gang – og i mål

De sidste 7 år har Irene været redaktionschef på I FORM og hun vil gøre (sådan ca.) alt for at du må få den bedste ferie nogensinde. Udover at være journalist er hun også uddannet klinisk diætist. Hold dig ikke tilbage med spørgsmål ved buffeten, for hun ved rigtigt meget om ernæring og er bl.a. forfatter til en bestseller om tarmbakterier. Irene er også tosset med træning, så du møder hende helt sikkert til både yoga, bootcamps og traveture.

Træningsferie med sund mad

Hotellets beliggenhed er helt suveræn. Omgivelserne er panoramiske og vi er i gåafstand til en hyggelig lille by. Maden er et helt kapitel for sig og består mestendels af lokale lækkerier. Nogle af dem dyrker hotellet selv på de omkringliggende marker og i olivenlunde.
Middelhavskosten er gang på gang kåret som verdens sundeste måde at spise på. Og den er lige så lækker, som den er sund, med masser af grøntsager, olie, fisk og skaldyr (og lækre desserter 😋).

Tag de gode vaner med hjem fra træningsferie

Flere af aftenerne holder instruktørerne foredrag og giver dig endnu flere ideer og redskaber til et sundere og skønnere liv.

Emnerne bliver blandt andet livsstil og træning, og vi ved fra tidligere Energy Camps, at du som deltager rejser hjem med helt ufattelige mængder ny energi og inspiration. Nok til at nå de mål, du har drømt om i årevis. Eller med helt nye mål – og drivkraften til at nå dem.

Med andre ord: Dette kan blive en rejse, der forandrer dit liv!

Energy Camp arrangeres i samarbejde med Apollo, og vi taler både dansk, svensk, norsk og engelsk på træningsferien.