Tjek din kur, før du går ombord

Der findes et utal af slankekure og slankebøger på markedet, der lover hurtige og store vægttab. Det kan være fristende at hoppe på en kur, hvis kiloene og den dårlige samvittighed har hobet sig op. Men se dig for inden du vælger din næste kur. De fleste er nemlig spild af tid og energi.

29. juni 2015 af I FORM

Monodiæter

Grapefrugtkuren er et eksempel på en monodiæt. Dvs. en slankekur baseret på en enkelt eller ganske få forskellige fødevarer. Fagfolk kalder dem monodiæter. De virker ved at trætte appetitcentret i hjernen, der normalt kræver variation for at blive stimuleret.

Når man kun tillader sig selv at spise én ting, så spiser man automatisk mindre, end hvis man spiser mange forskellige fødevarer. På den måde kan man tabe sig på stort set alt: æg, pølser, agurker, bananer, kålsuppe, osv. Ulempen er, at man ikke gider gøre det i længden, og man samtidig bliver underernæret og øger sin risiko for sygdom.

Anti-kulhydrat diæten

Denne diæt ligner i praksis meget Dr. Atkins kur. Den er baseret på en misforstået frygt for kulhydrater og deres evne til at stimulere frigørelsen af hormonet insulin.

I USA er kuren blevet et stort hit, siden den populære talkshow vært Oprah Winfrey begyndte at støtte kuren offentligt. Kuren giver ganske rigtigt et stort vægttab de første dage, da man i starten tømmer kulhydratdepoterne, hvori der også er lagret meget vand. Men det er ikke fedt, man taber.

På længere sigt er kuren ret ulidelig at følge, da både hjernen og musklerne foretrækker kulhydrater som energikilde.

Zonediæten

Zonediæten er endnu et eksempel på smart amerikansk fidus. Princippet påstår, at man kun kan tabe sig effektivt, hvis man spiser en bestemt fordeling mellem kulhydrat, fedt og protein. Hvis man sammensætter sin kost inden for denne zone, så forbrænder man mere fedt.

Zonen indebærer, at man skal spise betydeligt mere fedt og protein end anbefalet. Det indebærer de samme helbredsmæssige risici som Dr. Atkins diæt og de øvrige anti-kulhydrat slankeprincipper. Der er intet magisk ved zonen.

Rigshospitalets stofskiftekur

Denne slankekur har cirkuleret i årevis. Kuren har intet med Rigshospitalet at gøre, den forbedrer ikke stofskiftet, den er tværtimod underlødig med hensyn til en lang række næringsstoffer.

Kuren har cirkuleret de sidste 20 år og består af en 13 dages kostplan, der sædvanligvis er sammensat af magert kød, hårdkogte æg og sort kaffe. Ernæringsrådet har vurderet kurens ernæringsmæssige kvalitet. Den har et lavt indhold af kalorier og kulhydrater, så man taber sig ligesom man gør på alle andre kure. Men kostplanen dækker ikke kroppens behov for en række vitaminer og mineraler heriblandt kalk, jern, og B-vitaminer. Den lægger heller ikke op til bedre spisevaner.

Spise mindre

De færreste mennesker kan tabe sig ved at beslutte sig for bevidst at spise mindre mad. Man er nødt til at have en realistisk målsætning og ramme med hensyn til kalorieindtagelse. Og man er nødt til kun at bruge kalorietælling som første fase i et samlet, langsigtet slankeprogram.

Hvis man blot beslutter sig for at spise mindre, så svarer det til at tage en elastik og spænde den længere og længere ud for hver dag. Før eller siden er elastikken spændt så langt ud, at den springer. På samme måde er det med at spise mindre. For hver dag, der går, hvor man anstrenger sig for at spise mindre, så presser sulten sig mere og mere på for til sidst at overmande én, så man falder i og spiser for meget eller måske får et decideret ædeflip.

Man er nødt til enten at have et fast system i en tidsbegrænset periode, hvis man vil tabe sig ved bevidst at spise færre kalorier.

Blodtypediæten

Spis efter din blodtype påstås der i endnu en amerikansk bestseller. Det er et eksempel på et ganske raffineret forsøg på at snyde overvægtige mennesker. Der er ingen som helst dokumentation for, at man skal spise på en bestemt måde afhængig af sin blodtype.

GODE SLANKEKURE

Pulverkur

Pulverkure har fået et dårligt omdømme. Problemet med pulverkure er, at mange bruger dem forkert. Samtidig har mange producenter tilsyneladende svært ved at finde ud af at hælde tilstrækkelig protein i deres pulver. Det er uheldigt, da for lidt protein i en pulverkur medfører tab af muskel- og organmasse. Dermed falder stofskiftet, så man lettere tager på efter kuren. Ofte tager man mere på, end man tabte.

Men idéen om en pulverkur er utrolig god. Konceptet er at koncentrere alle livsvigtige næringsstoffer i et pulver, der samtidig indeholder ganske få kalorier. Det giver det hurtigst mulige vægttab på en sikker måde. Et godt produkt til en pulverkur skal kunne erstatte al almindelig mad og give den anbefalede dosis protein, vitaminer, mineraler, fedtsyrer og kostfibre.

Men man kan ikke kurere sin overvægt ved hjælp af en pulverkur. En pulverkur kan være en god første fase i et slankeprogram i to faser. Når man er kommet godt i gang med sit vægttab ved nogle uger på pulver, skal man før eller siden skifte over til fase 2, der ikke er de gamle, forkerte spisevaner, men nye spisevaner baseret på anerkendte principper for sammensætning af slankekost samt motion.

Hvis man ikke vil ændre spise- eller motionsvaner efter en pulverkur, så kan man lige så godt lade være med at tage kuren. Man tager helt sikkert det hele på igen.

Fordelen ved en pulverkur er, at den er særdeles effektiv til at bevirke vægttab. Man taber sig knap 2 kg om ugen. En pulverkur kan derfor give et meget hurtigere og meget større vægttab end almindelig omlægning til fedtfattig kost. En pulverkur er derfor en god idé, hvis der skal smides mange kilo, eller hvis man af motivationsmæssige årsager gerne vil se hurtige resultater på vægten.

Fedtfattig kost

Princippet om at skære ned på kostens fedtindhold og samtidig spise lige så meget har fået meget stor popularitet. Men en gennemgang af de videnskabelige undersøgelser, har vist, at man kun taber 2-3 kg i gennemsnit over nogle måneder ved at spise fedtfattigt. Det gennemsnit dækker over en betydelig variation, så nogle taber ganske mange kilo, mens andre stort set ikke taber sig, selvom de spiser meget lidt fedt.

Det betyder ikke, at man ikke skal spise fedtfattigt. Men princippet om fedtfattig kost ad libitum er bedst egnet til at holde vægten nede dvs. til at forebygge vægtøgning og ikke egnet til selve vægttabet for de fleste overvægtige mennesker.

Man kan dog bruge fedtfattig kost, som en måde til både at tabe sig og sikre at vægten holdes nede over længere tid. Men det kræver, at man ikke kun tænker på fedt og fedtenergiprocent, men også på hvad og hvordan man ellers spiser. Man kan jo spise fedtfattigt på mange måder.

Kaloriereduceret diæt/Kostplan

Disse diæter findes i mange afskygninger. Princippet er, at man følger en bestemt kostplan med nøje opgivne mængder af de enkelte fødevarer. Planen er designet til et bestemt totalt kalorieindhold, der giver vægttab i passende tempo. Et godt kalorieniveau for de fleste er 1.500 kcal pr. dag. Det er tilpas lidt til at give et hurtigt og stort vægttab. Samtidig giver det plads til så meget mad, at man kan få dækket sit behov for næringsstoffer.

Man skal især tænke på at få nok protein og kalk på en kaloriefattig diæt. Hele fidusen i disse diæter er, at man bevidst styrer mad- og kaloriemængden ned til et passende niveau. Med mindre man er i stand til at kontrollere sig selv så bevidst resten af sit liv, kan man kun betragte denne diæt som den første af to faser. Fase 2, den vægtvedligeholdende fase, bør være baseret på ad libitum kost sammensat efter gode slankeprincipper og selvfølgelig masser af motion.

Kalorietælling

Kalorietælling er en mere flexibel udgave af den faste, kaloriereducerede diæt. Ved hjælp af kalorietabeller kan man sammensætte sin egen diæt med et bestemt kalorieindhold. Det er en udmærket metode, men det er vigtigt samtidig at sammensætte kosten, så den bliver lødig med hensyn til protein, vitaminer og mineraler.

En daglig multivitamin- og mineraltablet er altid en god idé, når man er på kaloriefattig slankekur baseret på almindelige fødevarer i stedet for pulver.

Pulverkur plus almindelig mad

Denne variant af pulverkuren er populær hos dem, der f.eks. gerne vil spise aftensmad med familien, eller som synes en ren pulverkur er for barsk.

Mange moderne slankekoncepter er baseret på princippet om, at man erstatter alle dagens måltider med pulver eller lignende og spiser almindelig aftensmad.

Hvis man ikke tager fuld dosis pulver, skal man være opmærksom på, at aftensmåltidet skal have et højt proteinindhold, så man får protein nok totalt set. Det sundeste og mest slankende aftensmåltid i den sammenhæng er baseret på magert kød (100 g) og grønsager (ad libitum), hvor kødet giver de manglende proteiner, og grønsagerne giver fylde.

Man kan også vælge at tage fuld dosis pulver, der således dækker alle kroppens behov, og supplere med noget lækkert og forbudt hver dag f.eks. en øl, et stykke wienerbrød eller en pose slik. Konsekvensen er selvfølgelig, at man så taber sig det mindre. Men da man allerede er langt nede i kalorieindtagelse, så vil man tabe sig, selvom man tillader sig selv en velkontrolleret mængde af et eller andet lækkert hver dag.

DÅRLIGE SLANKEKURE

Skillekostprincippet og Fit-4-Life

Skillekostprincippet er vidt udbredt i alternative kredse og er bl.a. et centralt element i Fit-4-Life konceptet. Princippet dikterer, at man ikke må spise stivelse og protein i samme måltid, da fordøjelsessystemet angiveligt ikke kan finde ud af at fordøje begge næringsstoffer samtidig. Det er det rene vrøvl. Tværtimod er det en fordel at spise stivelse og protein samtidig, da stivelse har en besparende effekt på proteinomsætningen dvs. stivelse gør, at mere protein bliver brugt til muskelopbygning og andre vitale processer og mindre går til spilde som brændstof. Samtidig bliver det i praksis lettere at spise fedtfattigt, hvis man både kan vælge mellem stivelsesrige og proteinrige fødevarer.

Dr. Atkins diæt

Dr. Atkins diæt er blevet utrolig populært i USA og utrolig udskældt fra ekspertside. Kuren går stort set ud på, at man skal spise det modsatte af, hvad de officielle anbefalinger ellers fortæller. Man skal i praksis spise mere fedt, også det ellers usunde mættede fedt, og samtidig spise mindre kulhydrater. Det lyder som det rene volapyk og det er det også. På kortere sigt oplever tilhængerne godt nok fornemme vægttab, fordi kroppen reagerer kraftigt på det meget lave kulhydratindtag, og sænker appetitten. På lidt længere sigt begynder organismen dog at gøre oprør mod den mangelfulde kost. Det viser sig bl.a. ved hovedpine, træthed og forstoppelse. Endnu mere kritisk end de kortsigtede symptomer er, at diæten ikke formår at dække alle kroppens behov for vitaminer, mineraler og plantestoffer, og at det lave fiberindhold med ganske stor sandsynlighed øger risikoen for tarm- og brystkræft. Da stort set ingen er i stand til at overholde diæten i længere tid er der heldigvis ikke grund til at bekymre sig alt for meget om langtidsvirkningerne.

Grapefrugtkuren

Grapefrugtkuren har eksisteret siden 1930erne, hvor den først blev kaldt Hollywood kuren. Man troede, at grapefrugter indeholdt et særligt fedtforbrændende enzym. Det har så givet anledning til en lang række varianter af slankekure baseret på grapefrugter som en vigtig ingrediens.

Fakta er, at grapefrugt ikke indeholder noget magisk enzym. Til gengæld taber man sig selvfølgelig, hvis man kun lever at grapefrugter. De har et lavt kalorieindhold, er sure og kedelige i længden, så man til sidst ikke gider spise mere. Men det er ikke en særlig sund måde at tabe sig.

Sunde ambitioner for 2020? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvor gør du størst indsats for klimaet?


I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: