Overvuderer du motionens bidrag?
Det anbefales typisk at kombinere kostomlægning med øget motion, når vægten skal ned. Strategien rummer dog én fælde, nemlig at de fine motionsvaner flytter fokus fra kosten.
Det anbefales typisk at kombinere kostomlægning med øget motion, når vægten skal ned. Strategien rummer dog én fælde, nemlig at de fine motionsvaner flytter fokus fra kosten.
Alt for let sniger der sig lidt for mange unoder ind i kostplanen som belønning for den gode træningsindsats. “Når nu jeg har knoklet så flittigt, må der være plads til lidt mundgodt,” tænker mange, uden at gøre sig bevidst, hvor meget der reelt set skal motioneres for at kompensere for selv små udskejelser.
Og erfaringen viser desværre, at der alt for ofte glider flere kalorier indenbords, end der forbrændes ved træning. Konsekvensen er, at vægttabet stagnerer.
Det er vigtigt, at du forholder dig nøgternt til det daglige kalorieregnskab. Yder du en ekstraordinær indsats i træningslokalet, er det helt i orden med lidt lækkerier. Men det er kun den indsats, som du yder ud over det planlagte, der bør omsættes til kalorieindtag.
To timer i fitnesscentret betyder således ikke, at du kan proppe dig med en kaloriemængde svarende til det forbrændte, men kun de kalorier, som du har forbrændt ekstra ved fx at snuppe en ekstra time. Det er afgørende for din vægttabssucces, at du stadig holder hus med indtaget.
Nedenunder ser du, hvor meget du forbrænder ved forskellige aktiviteter, og hvad det svarer til:
Træning med høj intensitetFx spinning, aerobic og hurtigt løb
300 kcal pr. halve time.
Svarer til
En marsbar, 50 gram chokolade, 1/3 pose franske kartofler (65 gram), 3 bananer, 1 grovbolle med ost eller 6 æbler
Træning med moderat intensitetFx rask gang, motionscykling og svømning
200 kcal pr. halve time.
Svarer til
1,5-2 glas rødvin, ½ liter sodavand, et lille stykke wienerbrød (45 gram), 2-3 småkager (Digestivetypen), 4 appelsiner, ¼ liter yoghurt med frugt eller 6 kiwier.
Træning med lav intensitet
Fx styrketræning, poweryoga og pilates
125 kcal pr. halve time.
Svarer til
1 skive franskbrød, ½ pose vingummi (35 gram), 25 gram M&M’s, 4 ferskner, 200 gram vindruer eller 3 skiver knækbrød.
En ting, som også er vigtig at forholde sig til, er, hvor meget man kan forvente, at motionen gavner vægttabet.
Undersøgelser viser, at der skal forbrændes mellem 7000 og 7500 kcal for at smide 1 kilo fedt. Selv hvis du knokler derudad, får du svært ved at nå op over en forbrænding på 750 kcal i timen.
Det betyder, at et flot omfang på 5 timers sveddryppende træning “kun” hjælper dig af med et halvt kilo fedt.
Betyder det så, at træningen er stort set omsonst? Overhovedet ikke, for et halvt kilo om ugen smidt gennem træningen er rigtig flot. Sammen med fornuftige kostjusteringer bevirker det, at du nemt smider 4-5 kilo om måneden, og det er da i højeste grad et vægttab, der er til at tage og føle på.