Få slankesucces med smart app

Din slankemission får et ekstra løft med appen Twinbody, som hjælper dig til at finde andre med præcis samme kropsstørrelse og vægttabsmål online.

Kvinde i løbetøj kigger på telefon.

Få støtte fra andre ligesindede med appen Twinbody.

© iStock

Det kan virke noget så demotiverende for vægttabet at sammenligne sig med åleslanke veninder, lækre popstjerner på tv og hende kollegaen, der spiser slik hver dag uden at tage et gram fedt på. Så måske skal du bare lade være.

Med den sociale app Twinbody har du i stedet mulighed for at finde andre ligesindede til at støtte dig op af i jagten på en sundere og slankere krop. Når du opretter en profil, indtaster du alder, køn, højde, startvægt, nuværende vægt og ikke mindst dit vægtmål. Ud fra det bliver du matchet med en masse andre brugere verden over, der har nøjagtig samme kropstype som dig og samme slankemål.

Bliv opmuntret af dine tvillinger

Dermed kan du lade dig inspirere af deres fremskridt og få gode input til kost og træning, som virker for dem. Desuden kan du bruge dine nye “tvillinger” til at få opmuntring og støtte undervejs i dit eget slankeforløb samt et ekstra skulderklap, når det bare kører derudad.

Twinbody blev lanceret i 2016 af danskere iværksættere ud fra den tanke, at der er større chance for succes med vægttabet, hvis man deler det med andre. Og noget tyder på, at de har ramt plet. I hvert fald er der allerede over 150.000 brugere, og især i USA har folk på slankemission taget den smarte app til sig.

Vil du selv møde tusindvis af kropstvillinger online, kan du hente Twinbody gratis i App Store eller på Google Play.

TWINBODY

FRA TWINBODY: Du kan lade dig inspirere af andre brugeres succeshistorier til selv at smide de overflødige kilo.