Gående planke
Styrker især: Mave og kernemuskulatur, men også arme og skuldre.
- Tag elastikken rundt om dine håndled, og stil dig i plankeposition på knæ og med strakte arme.
- Hav fokus på at spænde op i maven og at holde kroppen i en lige linie.
- Flyt højre hånd et ‘skridt’ ud til højre, og flyt derefter venstre hånd ud til venstre, så dine hænder nu er længere fra hinanden.
- Flyt derefter først højre hånd og så venstre hånd tilbage til startpositionen. Gentag nu med venstre hånd først.
For let? Lav øvelsen på tæerne.
Lav øvelsen i 45-60 sek. Hold pause i 30 sek. Lav 3 sæt.