7. december – split squat
Stræk højre ben bagud, og støt let på tæerne. Bøj så venstre ben, mens bagerste knæ søger nedad, og oversiden af bagerste fod kommer om og hviler på gulvet. Det sikrer, at vægten ikke ligger her, men i forreste fod. Sæt af gennem forreste fod, og vend tilbage til udgangsstillingen med bagerste ben strakt.
Hav fokus på balance og en rank ryg, og kip bækkenet ind under dig, så du ikke svajer i lænden. Pas på, at forreste knæ ikke kommer længere frem end storetåen.
OBS: Øvelsen er lettere at lave i strømper, eller lad evt. tæerne blive i gulvet.
Gentagelser: 3 omgange med 12 gentagelser i hver