Er du i tvivl om, hvordan du skal bruge smertestillende medicin, hvis du får en akut skade i forbindelse med træning? Få svar på fem vigtige spørgsmål her.
Vil du gerne være helt sikker på, hvordan du bruger smertestillende medicin i forbindelse med en akut træningsskade? Er smertestillende piller for eksempel et no go i sportstasken, eller er der tidspunkter, hvor det faktisk er bedst for kroppen at fjerne smerterne med netop smertestillende medicin?
I samarbejde med apoteket giver vi dig her svar på fem gængse spørgsmål om smertestillende medicin, så du kan blive klogere på, hvordan du bruger det bedst muligt, og så du kan komme hurtigt tilbage på løbebanen eller i fitnesscentret.
Hvis du får akutte smerter i bevægeapparatet, som fx ved en forstuvning, skal du som udgangspunkt forsøge at fjerne smerten mest muligt og gerne med smertestillende medicin. Grunden er, at akutte smerter nedsætter kroppens smertetærskel, og på sigt kan det udvikle sig til mere langvarige smerter, hvis du ikke behandler det fra starten.
Hvis smerterne er opstået som følge af en overbelastning, fx efter havearbejde, er det ikke sikkert, du har brug for smertestillende medicin. Det kan dog være en god idé, hvis du har svært ved at sove på grund af smerterne.
Ved akutte smerter skal du først og fremmest tage det, der er nødvendigt for at fjerne smerten, uden at du overskrider den højest anbefalede dosis. Den vil altid stå i medicinens indlægsseddel, og apoteket kan også hjælpe dig. I takt med at smerterne aftager, sætter du dosis ned, og smertebehandlingen bør ikke vare længere end 3-7 dage. Hvis smerterne fortsætter, bør du tale med din læge.
Hvis du bruger ibuprofen mod akutte smerter, må dagsdosis maksimalt være 1.200 mg, og tommelfingerreglen er, at du altid bør tage den lavest mulige dosis i kortest mulig tid.
De fleste akutte smerter kan behandles med håndkøbsmedicin. Du kan enten indtage medicin som tabletter, der virker i hele kroppen, eller du kan behandle det smertende sted med et lægemiddel, der virker lokalt i form af gel eller creme, som smøres på.
Du bør som udgangspunkt vælge paracetamol, fordi det har færrest bivirkninger. Hvis du har smerter, og der er tegn på betændelse ved rødme, varme eller hævelse, kan du eventuelt behandle med ibuprofen i stedet for paracetamol. Ibuprofen og andre såkaldte NSAID’er (fx diclofenac), der dæmper betændelsestilstandene i vævet, fås også som gel eller creme og kan være relevant ved fx forstuvninger eller fibersprængninger.
Har du fået en akut smerte, bør du ikke bare tage smertestillende og fortsætte som før med samme træningsmængde. Oplever du akutte smerter, må du stadig bevæge dig og også bruge smertestillende medicin – men i et begrænset og kontrolleret omfang.
Det er faktisk en god idé at bevæge det beskadigede område, da det fremmer blodgennemstrømningen og bidrager til, at du hurtigere bliver smertefri. Det handler dog om at finde balancen mellem for meget bevægelse, hvor smerten forværres, og for lidt. Du bør hele tiden justere til – både på brugen af medicin, hvor dosis bør nedjusteres i takt med, at smerterne aftager, og på den træningsmængde, du kan holde til.
Faktisk må ibuprofen kun bruges efter aftale med en læge, hvis du er i en særlig risikogruppe. Det er du, hvis du er over 65 år eller har en hjerte-kar-sygdom. Du bør heller ikke bruge ibuprofen uden forudgående aftale med lægen, hvis du har eller har haft mavesår, eller hvis du oplever problemer med mavesyre.
Du bør i øvrigt heller aldrig kombinere gel eller creme, der indeholder ibuprofen (eller et andet NSAID, fx diclofenac) med anden medicin, der indeholder ibuprofen (eller et andet NSAID), for det øger risikoen for, at du oplever bivirkninger.