Hvordan får jeg en trimmet krop?

30. juni 2010 af I FORM

Spørgsmål

Jeg træner ca. 7 timer om ugen og spiser sundt, men jeg ser stadig lidt rund ud. Jeg vil gerne være så trimmet, at man kan se mine muskler. Hvordan lykkes det?

Svar

For at se rigtig trimmet ud skal du af med så meget af dit underhudsfedt, at musklerne kan træde tydeligt frem. Der er forskel på, hvor let vi hver især har ved at smide dette underhudsfedt – og spørgsmålet er også, om det er nødvendigt.

Er du normalvægtig, er det ikke nødvendigvis sundt at begynde at tvinge sin fedtprocent ned “bare” for at se trimmet ud. Blandt andet en stor del af hormonproduktionen er knyttet til dine fedtdepoter, og svinder de ind, kan det fx resultere i menstruationssvigt.

Ser du derimod rund ud, fordi du vejer lidt for meget generelt, må du se på kosten, da du jo træner rigtig meget i forvejen og næppe vil få meget ud af at øge træningsmængden.

Heldigvis er det ret enkelt: Du skal skære så kraftigt ned på kalorierne, at kroppen bliver tvunget til at tære på sine egne depoter.

Men det er vigtigt, at kroppen stadig får alle de nødvendige vitaminer, så du skal putte maksimal næring ind i hver bid. Først og fremmest skal du spise masser af fuldkorn, grønsager, magre proteiner (fx kylling) samt gå efter det sunde fedt fra fed fisk (fx laks, makrel, sild, ål og hellefisk), nødder og gode plantekilder.

Ud over disse grundlæggende sunde kostvaner skal du også barbere kalorier af kosten. Den sundeste måde er at skære en hel del kulhydrater, fx pasta og ris, ud af din daglige kost, for de fylder meget i kalorieregnskabet.

Du skal dog være opmærksom på, at du har brug for kulhydrater i det sidste måltid, du spiser, inden du træner – ellers har du ingen energi til at give den gas. Du gør klogt i at snuppe kulhydrater, fx en skive brød, i et måltid 1-2 timer før træning, så muskler og hjerne får brændstof nok. Spis også gerne kulhydrater efter træning, så musklerne restituerer optimalt.

Har du for meget fedt på kroppen? Tjek din fedtprocent her.

Sunde ambitioner for 2019? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvor kan du bedst lide at træne?


I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: