Annonce

Har du ligesom Christina svært ved at holde på vandet – fx når du træner? Sådan kan det afhjælpes

Christina Heick er 36 år, træningsekspert hos I FORM ... og så sjattisser hun, når hun træner. Heldigvis har hun endelig fundet noget, der virker.

Har du oplevet, at det var svært at holde på vandet – måske i forbindelse med træning? Det kan være, at du er kommet til at lække, fordi du pressede dig på en løbetur eller i holdsalen? Så har du formentlig inkontinens ligesom mange andre kvinder.

Selvom det både er udbredt, helt almindeligt og noget, der kan fylde meget i hverdagen, er det alt for sjældent noget, vi taler om. Det vil I FORMs træningsekspert, Christina Heick, gerne ændre på. Efter mange år med inkontinens har hun fundet styrken til at tale åbent om den udbredte lidelse. Hun fandt hjælpemidlet Diveen, som gjorde en stor forskel for hende.

Hvad er inkontinens, og hvem kan få det?

Inkontinens betyder, at du har svært ved at kontrollere din vandladning. Der findes dog flere forskellige typer af det. Stress- eller anstrengelsesinkontinens gør, at små mængder urin slipper ud, når der kommer belastning på blæren – for eksempel ved løb, hop eller når du løfter tungt, fx ved styrketræning. Trang-inkontinens er en pludselig vandladningstrang, du ikke kan kontrollere, hvor du ofte ikke når på toilettet.

Alle kan rammes af inkontinens. Omkring 10 % af alle kvinder har regelmæssig inkontinens, men mindst 50 % af alle kvinder oplever urininkontinens på et tidspunkt i deres liv. Det kommer dog typisk efter 40 års-alderen eller efter en fødsel.

Christina Heick kæmper med inkontinens

Christina Heick er 36 år, personlig træner, træningsekspert på I FORM, og så lider hun af inkontinens. Hun havde aldrig før haft problemer, men efter sin fødsel, hvor hun hurtigt ville i gang med at træne igen, kunne hun mærke, at det var ualmindeligt svært at holde på vandet.

En episode, hun tydeligt husker, var da hun underviste et hold, hvor der var højt tempo og mange eksplosive øvelser. Her havde Christina så svært ved at holde på vandet, at hun i sin iver lækkede på gulvet – uden hun kunne mærke det. Generelt fulgte oplevelser, hvor hun tissede i bukserne eller måtte finde en hæk at tisse i under hendes mange løbeture. Alligevel havde hun svært ved at erkende, at hun skulle lide af inkontinens. Mød hende i videoen her, hvor hun den dag i dag stadig har svært ved at sige sætningen højt, selvom hun har fundet en løsning.

Problemet stod i vejen for træningen

Christina gik til lægen, hvor hun blev instrueret i knibeøvelser, som hun lavede hver dag. Hun blev enormt opmærksom på, hvordan hun skulle træne, så hun ikke lagde pres på sit underliv - for eksempel under løb og styrketræning, og hvordan hun skulle klæde sig:

"Det er et større indgreb i ens frihedsfølelse, end man forstår. Hvis jeg skulle tisse, så var det NU, så jeg måtte altid overveje, hvilket tøj jeg skulle have på, hvis jeg nu skulle komme til at lække under træning."

Det hæmmede Christina i hendes fysiske udfoldelse, særligt fordi hun lever af at træne, og gerne skal holde til at gøre det mange timer om ugen. Særligt boksetræning er Christina begejstret for. Problemet var bare at for at blive god, skulle hun sjippe, og det kunne hun ikke i mere end 30 sekunder uden at lække.

Fandt endelig en løsning, som virkede

Christina havde længe negligeret det og øvet sig i bare at leve med generne og begrænsningerne. Hun anede ikke, hvad hun skulle gøre, og hun ville ikke opereres. Helt tilfældigt hørte hun om Diveen, som hun var nødt til at prøve – for tænk nu hvis det virkede. Første gang hun trænede med "tamponen", kunne hun pludselig sjippe i 10 minutter i streg frem for 30 sekunder. Nu bruger hun den under hver træning og tør stille sig frem:

"Det har taget mig mange år at nå hertil, fordi jeg har været flov og bekymret for, hvad andre skulle tænke. Gennem mit job har jeg altid skulle udstråle, at jeg var stærk, så hvad hvis folk tænkte, at jeg var slap? Det er en kæmpe befrielse at tale om, og det kan jeg nu, fordi jeg har fundet noget, der virker. Jeg har lyst til at sige til alle, at de ikke behøver at være flove eller tisse i bukserne mere, for der findes noget, der kan hjælpe, der er så nemt."

Sådan kan du få hjælp til inkontinens

Der findes flere ting, du kan gøre, hvis du lider af inkontinens. Bækkenbundstræning er altid en anbefaling til afhjælpning af problemet, og derudover er der behandlingsmuligheder som østrogenbehandling eller operation. Og nu er der så kommet et produkt på markedet, som har vist sig at reducere urinlækager betydeligt.

Diveen er et hjælpemiddel mod lækage, du anvender på helt samme måde som en tampon. "Tamponen" er udformet til at støtte skedevæggen omkring blæren og hjælper med at lukke urinrøret, så du ikke lækker, når der opstår belastning på blæren.

For Christina tog det hende i hvert fald cirka 30 sekunder at konstatere, at Diveen ville blive en tro følgesvend – særligt under træning: "Med den i, kan jeg løfte, hoppe, sjippe, spurte helt uden at skulle bekymre mig om tis i trussen!”.

Diveen er et diskret hjælpemiddel mod urinlækage, der indføres på samme måde som en tampon ved hjælp af et indføringshylster.

© Diveen

Sådan kan du bruge Diveen

Nogen bruger en Diveen-tampon hver dag, mens andre kun bruger den ved fysisk aktivitet. Det er op til dig at finde den løsning, som passer bedst. Du kan have tamponen siddende i op til 12 timer ad gangen, og den er testet og godkendt til at anvendes to gange.

Produktet kan købes her, hvor du kan vælge mellem fem eller femten stk – eller en prøvepakke, så du kan finde den størrelse, som passer til dig.