Kan man træne sig fri for stress?

Er du småstresset, hjælper motion med at brænde stresshormonerne af. Men stresser du meget, gælder andre regler

Hvis fx træning bliver endnu en stressfaktor, og stresshormonet kortisol pisker rundt i din krop, kan hård træning nedbryde dig og gøre dig tyk og syg.

Hvad har kortisol med stress at gøre?

Genvind ro og balance

Når døgnet ikke har nok timer til din lange liste af gøremål, og stressen kryber ind på livet af dig, findes der ikke noget bedre end at snuppe en frisk løbetur under blå himmel eller forvandle de stressende svedperler til træningssved. Motion er nemlig en af naturens allerbedste veje til at stresse ned og genvinde roen og balancen i kroppen.

Måske skal du IKKE træne

Det brænder stresshormonet kortisol af, og er du veltrænet, kan din krop desuden kapere mere stress, før den udskiller kortisol. Men i nogle tilfælde kan den ellers supersunde træning være dråben, der får stresshormonerne til at løbe løbsk i en travl hverdag: Fx hvis du oven i en i forvejen presset kalender fylder seks hårde ugentlige træningstimer, så træningen bliver endnu en stressfaktor.

Så udskiller kroppen nemlig endnu større mængder af kortisol. Mens kortisol i små mængder er godt for dig, fordi det får dig til at løbe hurtigere, præstere bedre eller jonglere en masse bolde i luften i en hektisk hverdag, er det stærkt ødelæggende for både krop og sjæl, når der bliver for meget af det.

I USA har kortisol ligefrem fået tilnavnet “dødshormonet”, for kroppen er ikke gearet til konstant at have et højt niveau af hormonet.

–Udskillelsen af kortisol hos en rask person varierer i løbet af døgnet. Den er højest om morgenen og lavest om aftenen. Mennesker, der lider af langvarig stress, har højt kortisolniveau hele tiden. Det skubber til den livsvigtige balance mellem de aktive og nedbrydende processer i kroppen og kan føre til alvorlige sygdomme og forskellige mindre skavanker, siger Peter Friberg, professor og stressforsker ved Sahlgrenska Universitetssjukhuset i Göteborg.

De mest alvorlige konsekvenser er, at blodtrykket og pulsen hele tiden er på overarbejde, og det øger risikoen for blodpropper og hjertestop. Derudover kan du få problemer med at sove og koncentrere dig, depression eller nedsat modstandskraft over for infektioner. Kortisol ændrer desuden dit stofskifte, så kroppen forbrænder kulhydrater i stedet for fedt – og det kan tydeligt ses på vægten.

– Musklerne bliver insulinresistente. De formår ikke længere at forbrænde kalorierne, som i stedet sætter sig på maven som fedt og øger vægten. Og netop bugfedtet er den mest usunde slags fedt, og derfor kan dette fænomen let være et forstadie til diabetes, siger Peter Friberg.

Kortisol saboterer din træning

For meget kortisol kan ligefrem ødelægge dine muskler og dermed de træningsresultater, du har kæmpet så lang tid for at opnå. Mens moderat motion, fx en 30-minutters gåtur, kan sænke dit kortisolniveau i op til to døgn, kan for meget træning nedbryde musklerne.

Når kortisol gør musklerne resistente over for insulin, svinder indholdet af protein i musklerne, så de ikke kan vokse sig større. Efter længere tids stress kan de simpelthen begynde at svinde ind. Det kan være meget svært selv at vurdere, hvornår træningen kammer over og begynder at skade mere, end den gavner.

Professor Peter Friberg vurderer, at det primært handler om, hvordan du selv oplever træningen: – Din træning må aldrig blive en ekstra belastning i en allerede stresset hverdag. Du skal nemlig få det godt af din træning – ikke omvendt. Hvis du føler, at du træner helt uden glæde, og det bare er noget, der skal overstås, så er det bedre helt at springe træningen over den dag, foreslår han.