Stoffer, der får smilet frem

Signalstoffer og hormoner som fx dopamin, serotonin og melatonin sættes i forbindelse med godt humør og en sund psykisk balance.

Motion, en naturlig døgnrytme med masser af dagslys og et sundt søvnmønster er nogle af de aktiviteter, der har dokumenteret effekt på signalstoffer og hormoner. Her får du et overblik over, hvad man indtil nu ellers ved om de forskellige stoffer, og hvad de gør ved dig.

Lykkehormon

Serotonin: et signalstof, der produceres i hjernestammen. Er essentielt i forhold til hjernens interne kommunikationssystem.

Sådan påvirker det dig: Serotonin har stor betydning for humør, døgnrytme, søvn og sexlyst.

Dopamin: et signalstof, der produceres i hjernestammen. Styrer til dels kommunikationen i centralnervesystemet.

Sådan påvirker det dig: Dopamin spiller en væsentlig rolle i forhold til vores motorik samt for vores opmærksomhed, læring og motivation.

Melatonin: et hormon, der produceres i koglekirtlen i hjernen. Styres blandt andet af lyset.

Sådan påvirker det dig: Melatonin udskilles ved aftenstid og har derfor essentiel betydning for vores døgnrytme. Faktisk kan man få melatonin på recept mod netop søvnforstyrrelser.

Noradrenalin: et signalstof, der produceres i binyrerne. Er et stresshormon, der spiller en væsentlig rolle i kroppens stress-kamp-flugtmekanisme.

Sådan påvirker det dig: Noradrenalin er vigtigt for vores reaktionsevne og spiller også en stor rolle i forhold til opmærksomhed og koncentration. Ubalance i mængden af noradrenalin kan give depression.

Adrenalin: et signalstof, der produceres i binyremarven. Er et stresshormon, der spiller en væsentlig rolle i kroppens stress-kamp-flugtmekanisme.

Sådan påvirker det dig: Adrenalin optimerer funktionen af kredsløb, stofskifte og centralnervesystem i situationer, hvor hjernen melder om fare. Høje adrenalinniveauer gør dig vågen, men for meget kan give depression.

LÆS OGSÅ: 10 symptomer på du lider af depression

Oxytocin: et hormon, der dannes i hypothalamus i mellemhjernen. Produceres i meget større mængder hos kvinder end mænd.

Sådan påvirker det dig: Oxytocin er det såkaldte kærlighedshormon, der udløses under orgasme og nærhed. Har positiv effekt på fødsel, amning, blodtryk, pulsen, din smertetærskel og stress.

Endorfin: et hormon, der udskilles fra hypofysen og rygmarven. Endorfin er sammensat af ordet endogen, der betyder indre, og ordet morfin.

Sådan påvirker det dig: Endorfin er smertestillende og giver en følelse aflyst og energi. Udskilles ved hård træning og arbejde, succes, forelskelse, sex og latter.

Stress gør dig til misbruger

Det var supersmart, at endorfinerne kunne holde stenalderkvinden frisk og godt tilpas efter en fødsel, så hun kunne beskytte sit barn mod kulde og vilde dyr. Men det er mindre smart, når vi som nutidsmennesker misbruger vores endorfinproduktion.

Det er det, der sker, når vi ikke mærker kroppens faresignaler i fx en meget stresset arbejdsperiode, hvor vi har overskredet vores grænser for mange gange og ignoreret udmattelsen. Vi bliver så at sige bedøvet af endorfinerne, så vi ikke mærker, at kroppen og hjernen er på vej mod sammenbrud. Kroppen tror, vi er i en farlig situation, og derfor tvinger den os til at fortsætte.

At ignorere udmattelsen vil på kort sigt give søvnproblemer og generelle problemer med at falde til ro. Mens effekten på lang sigt fx kan være kroniske skader i hjernen.