Sådan bliver du den, de andre kigger efter
Det handler bestemt ikke kun om numse, bryster og langt lyst hår. Det er i stedet disse 5 ting, der får andre til at se positivt på dig!
Det handler bestemt ikke kun om numse, bryster og langt lyst hår. Det er i stedet disse 5 ting, der får andre til at se positivt på dig!
Hvad er det, de gør? De kvinder, som bare oser af selvtillid og charme, og som altid fremstår enormt attraktive? Vi har samlet de bedste råd til at blive den, der stråler i forsamlingen.
Det der smalltalk kan af og til godt virke ret overfladisk, men ikke desto mindre er det virkelig god træning til at blive en bedre lytter. De fleste vil gerne fortælle om sig selv, så udnyt chancen for at være den, de gerne vil fortælle til, og hvis du oprigtigt viser interesse for deres fortællinger, så vil de fleste søge dig efterfølgende.
Bliv klogere på din personlighed med test: Er du introvert eller ekstrovert?
Den letteste måde at skabe opmærksomhed omkring sig selv er klart at smile. Sænk skuldrene og få smilet på. Det virker enormt overskudsagtigt, og glade folk er altid populære.
Træning hjælper dig naturligvis med at se mere frisk og fit ud. Men derudover er træning også med til at frigive en masse endorfiner i din krop, som omgiver dig med positiv energi, og får dig til at være afslappet og glad for dit udseende.
Attraktive mennesker kender sin ret i lokalet, og kravler ikke langs panelerne. Så ret ryggen, og mind dig selv om, at du skal kunne se dit eget værd, før andre ser det.
De fleste mennesker kan lide at få komplimenter, fordi det er et udtryk for, at nogen har lagt mærke til dem. Så sørg for at uddele oprigtige komplimenter - det viser folk, at de har betydning for dig. Og lige dér bliver du også attraktiv for dem.